Ørsteds og Faradays opdagelser omkring elektromagnetisme og induktion har muliggjort fremstillingen af maskiner, som kan producere store mængder af elektrisk energi til små priser. Dengang kendtes kun strømkilder såsom det galvaniske element. I modsætning til jævnstrøm, som går i samme retning konstant, skifter vekselstrøm konstant retning. Når en elektrisk strøm sluttes vil spændingen få strømmen til at bevæge sig fra pluspol til minsppol. Ved vekselspænding skifter polerne derimod hele tiden fortegn (+ og - ). Derved skifter strømmen også retning konstant.
I elværker producerer man ved hjælp af generatorer store mængder af elektrisk energi i form af vekselstrøm, som har store fordele ved transport over store afstande og som blandt andet transporteres til husholdningerne, hvor vi bruger strømmen i vores hverdag. Den elektriske energi bruges overalt i samfundet: I landbrug, industri, til elektriske apparater og til at oplyse veje.
Til højre: Princippet i et elværk: Kølevand ledes vha. pumper igennem en kondensator og ind i en kedel, som bliver opvarmet vha. kul/olie. Dampen herfra ledes igennem en turbine og ind i en generator, som producerer elektricitet til husholdningerne. Dvs. at den kemiske energi i brændslet i dampturbinen omdannes til kinetisk energi, som driver generatorerne.
Oscilloskopet:
For at måle en vekselstrøm er det velegnet at benytte et såkaldt oscilloskop, som kan måle spændinger, som ændrer sig hurtigt. Oscilloskopet består af en lille skærm, hvor en lille lysplet er i stand til at bevæge sig vandret og lodret. Det er en fordel at bruge dette instrument, eftersom lyspletten kan bevæge sig meget hurtigt, eftersom elektronerne har en lille masse. Lysplettens bevægelser skaber en kurve på skærmen, som er inddelt i kvadratcentimeter, således at man tydeligt kan bestemme lysplettens position.
Det er gratis at oprette en konto