Den sidste balkjole er en novelle, som er skrevet af Herman Bang i år 1887.
Den handler om en lille familie – en moder og hendes to døtre(Emma og Antonie). I teksten fortælles der at familien lever godt, og om årets gang for pigerne (at de ikke har særlig mange ting at lave om sommeren og at de betragter andre om vinteren gennem vinduet). Man hører også om hvordan livet var i deres ungdom – deres opvoksning, at være student, skovturene, ballerne, kærligheden -, og til sidst det at være for gammel til at danse til ballet.
Titlen passer meget godt til fortællingen, idet doktorfruen, spørger Antonie om hun vil med ned og kigge ved ballet, og se på de ”unge” som danser. Da doktorfruen går, går det op for Antonie, at hun er blevet ”gammel” efter årenes hurtige gang, og hun græder bitterligt over den ungdom som er forbi. Så den balkjole som hun havde, fundet frem i glæde, bliver også den sidste.
Fortællingen er ikke opbygget kronologisk, idet der er et, stort flash back som udgør over halvdelen af novellen. Den starter desuden in media res, fordi novellen starter lige på(Antonie sidder og syr og bliver komplimenteret for sit arbejde). Novellen er ”opdelt” i 3 dele. Den første del er på side 1, hvor Antonie sidder og syr på sin balkjole. Den anden del starter på side 1, fra Bare det ene julegilde., som er starten på flash backet, hvor vi får informationer omkring pigerne igennem deres handlinger. Den sidste del er fra side 3, hvor der står at Antonies balkjole nu er færdig og til slutningen af novellen.
Det er gratis at oprette en konto