Analyse og fortolkning af Herman Bangs ”Den sidste Balkjole”
Novellen handler om to søstre, Antonie og Emma som sandsynligvis kommer fra en velhavende middelklassefamilie. Vi møder både en doktorfrue og en præstefrue, og dengang kunne de fine fruer ikke omgås med ”laverestående” folk. Der fortælles intet om deres afdøde fader, men han må have været velhavende siden at enkefruen ikke behøver at arbejde. Pigerne har gået i skole i præstegården, og senere studerede de. Hvis de havde manglet penge, var de kommet ud og tjene penge så snart de kunne. De bor i en lille by hvor alle kender hinanden – ”De kendte hvert køretøj i egnen.” Hovedpersonen i novellen er Antonie, men Emma er en meget vigtig biperson, som repræsenterer ”den tids” kvinder, altså tiden under det moderne gennembrud. De er henholdsvis 30 og 34 år, dette siges dog kun indirekte i teksten.
Fortælleren er en 3. persons fortæller, det ses ved at man ikke får indblik i tanker eller følelser. Men til gengæld er handlingen beskrevet så nøje at man alligevel forstår hvad der sker i hovedet på kvinderne. Et eksempel er da Emma og Antonie er på vej hjem fra et besøg hos præstefruen, hvor de har fået at vide at præstefruens søn, Otto, har forlovet sig: ”Men da de nåede korsvejen, hvor gærdet skjulte dem, satte Emma sig ned på en sten ved vejen og hulkede sagte. ” Der er det gået op for Emma at hendes chance for at blive gift er gået tabt, det forstås når vi hører om Emmas fremtidsudsigter. Hun begynder at fokusere stærkt på hendes lillesøsters muligheder, og hun flytter væk for at blive lærerinde.
Det er gratis at oprette en konto