Folkedrab i Tyrkiet: Ungtyrkernes rolle

I 1914 startede lederne fra det daværende Osmannerrige, at snakke om at der var en dødelig sygdom som måtte helbredes med en barsk metode. I 1915 var det at barske metoder betød at de skulle dræbe. To af de vigtigste personer hed Behaeddin Shakir og Mehmet Nazim det var dem som stod inde for folkedrab, de to mænd er uddannet på hærens lægeskoler i Istanbul. Og er engang flygtede til Paris begrund af illegalt politiske arbejde. Behaeddin og Mehmet flygtede tilbage til Osmannerriget da der blev en revolution i år 1908. De to mænd fik rigtigt stor indflydelse på radikalt nationalistiske medlemmer af partiets ledelse.

1915 blev Mehmet dømt til døden fordi han havde lavet massemord på armeniere. Og i 1920 blev Behaeddin dødsdømt ved domstolen. Men på det tidspunkt var de længe flyttet til Tyskland sammen med nogle af de ungtyriske ledelser. For at man ikke skulle finde Shakir i Berlin gik han under Dr Mehmed, men det hjalp ikke en armenske hævner at finde ham og dræbe Shakir i Marts 1922. Da Shakir døde gik Nazim i panik, fordi han frygtede den samme skæbne, så derfor tog Nazim tilbage til Tyrkiet. Hvor der var en ny styrer som hed Kemal Atatürks der brød ham velkommen men kun hvis Nazim lovede en ting og det var at han ikke gik i mod regimet. Men det holdte Nazim ikke og sammen med de andre tidligere ungtyriske ledere. 1926 blev Nazim hængt for kupforsøg.