Elektromagnetisme beskriver sammenhængen mellem elektricitet og magnetisme.
H.C. Ørsted (1820) opdager vekselvirkningen mellem en kompasnål og strøm.
I 1820 udførte den danske professor H.C. Ørsted et forsøg i forbindelse med forelæsningen om strøm og magnetisme. På det tidspunkt mente man at elektrisk strøm var ladninger, der bevægede sig i en ledning. Men man troede også at magnetisme skyldtes et magnetisk stof, der på en eller anden måde fandtes i magterne. Han holdt en tynd platintråd over em kompasnål. Når en stor strøm løb gennem tråden, kunne han se, at kompasnålen bevægede sig lidt. Han troede at det var stråling fra den glødende tråd, der fik kompasnålen til at bevæge sig, men det viste sig at det var den elektriske strøm i ledningen, der påvirkede kompasnålen.
Strøm i en ledning, der er viklet om et jernsøm, giver en elektromagnet (N-S efter gribereglen).
En elektromagnet er en magnet, man kan ”slukke for”. Selv en spole uden jernkerne kan fungere som en elektromagnet.
Man får en stærkere elektromagnet, hvis man bruger flere vindinger og større strømstyrke
Tegningen nedenfor viser en jernstang med småmagneter i uorden.
Ved siden af ses en strømførende lednings virkning ved, at den bringer orden i småmagneterne, således at jernstangen nu er blevet magnetiseret.
Det er gratis at oprette en konto