1. Det var den danske fysiker H.C Ørsted, som i 1920 opdagede, at man ved hjælp af en elektrisk strøm kan lave elektromagneter.
2. En elektromagnet består af en spole (og en jernkerne). Magnetisme er et fysisk fænomen som optræder overalt hvor elektrisk ladede partikler er i bevægelse. Magnetisme knytter sig dels til bestemte materialer, dels til strømførende ledere.
Det hedder en stangmagnet fordi, at den er formet som en stang.
En stangmagnet er stærkest ved enderne, som kaldes for polerne.
Hvis man drysser jernspåner over magneten vil man kunne se, at magneten har to poler.
Her ser vi en stangmagnet, med dens kraftlinier. Pilene viser i hvilken retning
det magnetiske felt går.
Skubber man en permanent magnet hen imod en f.eks. kortsluttet spole, vil det fremkalde en strøm i spolen, som søger at holde feltet ude. Spolen søger altså at lave poler, der vender modsat af den permanente magnet. Denne strøm forsvinder i løbet af meget kort tid, når man lader magneten ligge stille, fordi energien bliver til varme. Fjerner man derefter magneten, vil spolen jo starte fra det felt, der var, og lave en strøm i modsat retning fra før, for at fastholde det felt der var før ændringen. Der går altså kun strøm i en spole, når man enten sætter et batteri til, eller når man ændre magnetfeltet, men når feltet er konstant bliver strømmen meget hurtigt nul på grund af den en modstand.
Det er gratis at oprette en konto