En dag fik Jasna og hendes familie uventet besøg. To kroatiske mænd gennemsøgte deres hus. Familien følte sig krænket og de vidste ikke hvad de skulle gøre. Tvivlen om deres tilstedeværelse i Mostar blev større. Jasnas gode veninde Lejla fik også besøg af kroaterne og efter det, så de aldrig Lejla eller hendes familiemedlemmer igen.
Jasnas mor ventede barn og en smuk efterårsdag blev Dina født. Hun blev set som det gode mellem alt det onde der nu var I Mostar. Jasnas far begyndte at genopbygge deres hus, da der var kommet lidt ro på I Mostar. Vi fik besøg af nogle af de racketters og blevet tvunget til at give dem de få penge vi havde tilbage.
Jasna og hendes familie skal bo midlertidigt på en båd, indtil de kan flytte for sig selv. De er sure over det værelse de har fået, og Jasnas far bliver sur. De vil gerne have et værelse over havoverfladen, men det havde de ikke fået i første omgang. De får et bedre værelse, og det hjælper lidt på det hele.
Jasna har kun en samtale tilbage hos psyklogen. Psykologen har hjulpet Jasna med at sætte ord på en masse forfærdelige oplevelser. Hun føler sig renset og klar til at lægge det hele bag sig. Hun tænker meget over hvad der er sket med hendes hjemland og hvorfor, er det gud eller er det bare skæbnen. Det får hun aldrig svaret på. Nu vil hun opnå sine drømme, hun vil gøre hvad hun har lyst til, hun vil være fri. Hun tænker over sines forældres vanskliheder og kommer frem til at hun må hjælpe. Hendes forældre virker usikrer og nervøse, de har ikke fundet roen I Danmark. Jasna føler at Danmark er det rigtige sted at være, hun syntes det var godt at komme væk fra Bosnien, et land præget af ruiner, død og voldtægt.
Det er gratis at oprette en konto