Kære Peder min gamle forlovede, jeg skriver dette brev i alt hemmelighed. Klokken er ved og være mange, så min nye mand Christian er gået i seng.
Jeg skriver dette brev for at fortælle min undskyldning, jeg var efterhånden blevet bevidst om, du var død, de andre i byen sagde, du aldrig vil komme tilbage. Jeg havde jo ventet i mange år, jeg ville ikke give op på dig. Jeg troede på, du ville overleve, men til sidst gav jeg op. Jeg måtte jo finde en mand, der kunne forsørge mig, du ved jo ingen kone kan leve uden mand.
Jeg var nød til det, jeg er ked af det, og fortryder mit valg, jeg skulle have ventet, for jeg elsker kun dig, du er den jeg elsker, det var dig jeg ville have for evigt, og ingen andre.
Det er et forfærdeligt liv uden dig, næsten alle kvinderne i byen var ude af den, vi savnede jer. Det var nogle triste tider, vi havde ikke særlig mange penge til at forsørge os selv, og vores børn.
Men tiderne skred frem selvom der ikke rigtigt skete noget i byen, det var næsten, som om alting bare stod stille.
Jeg håber jeg ikke sårede dig, da du så mig komme ud med min nye mand. Da jeg så dig ude foran kirken, gav det et sug i maven, jeg kunne med det samme, mærke jeg havde truffet det forkerte valg. Det var det værste og bedste øjeblik i mit liv, da jeg så dig i øjnene ude foran kirken. Og vide jeg havde forrådt dig, men det vigtigste er du er i live.
Det er gratis at oprette en konto