Det var så uvirkeligt at se dig oppe ved kirken i dag. Jeg blev så overrasket og selvfølgelig også lettet. I starten troede jeg, at det bare var min fantasi, og at du ikke var der. Men da jeg så kom tæt på, var jeg ikke i tvivl. Det var virkelig dig. Glæden ved at se dig igen var ufattelig stor. Du havde ikke forladt mig. Jeg vidste dog ikke, om jeg turde røre dig. Tænk hvis du forsvandt igen. Det ville jeg ikke kunne bære.
De første uger uden dig græd jeg som pisket. Jeg følte, mit liv var meningsløst uden dig. Jeg brugte timer på at sidde i min gyngestol og tænke på dig. Til sidst prøvede jeg helt at glemme dig. Forbandt mig selv, vær gang jeg kom til at tænke på dig eller nævne dit navn. Efter nogle måneder var du næsten helt ude af mit hoved. Men kun næsten.
Had mig ikke fordi jeg er blevet gift med en anden. Jeg troede jo, du var død. Væk for evigt. Hvis jeg bare vidste, at du var i live, ville jeg have ventet på dig.
På en måde er det både godt og skidt, at du kom op til kirken i dag. Godt fordi at jeg troede, du var død. Dårligt fordi at jeg nu er gift med en anden, og vi ikke kan få hinanden. Hvis jeg havde valget, havde jeg også valgt dig. Hvis du dog bare var dukket op lidt før. Så ville alt være anderledes. Jeg siger ikke, at jeg ikke er lykkelig nu. For det er jeg. Men jeg ville have været mere lykkelig, hvis du var min mand.
Det er gratis at oprette en konto