”Hvorfor kan du ikke bare opføre dig som en normal dreng?” Råbte min mor så højt, at katten løb ud af spisestuen. Jeg skulle til at rejse mig fra bordet, og gå op på mit værelse og være alene fordi at jeg ikke ville høre på min mor skælde mig ud. Hun kiggede på mig, da jeg rejste mig fra stolen i noget der føltes som time vis, men til sidst kiggede hun ned i sin mad. Jeg gik hen imod trappen for at komme op på mit værelse, men lige idet jeg skulle til at træde op på det første trin sagde min mor ”Din far ville være skuffet over dig”. Jeg stivnede og kiggede ud i luften og lige ind i den brune trappe med det gamle hvide gulvtæppe med blomster på som matchede tapetet på vægende. Jeg fik tåre i øjne, men det skulle min mor ikke se, så jeg gik bare videre op af trappen og hurtigt ind på mit værelse. Jeg åbnede døren, og lukkede den hårdt i igen. Jeg kastede mig på sengen, og begyndte at græde. Jeg er normalt ikke den person som græder over ting som bliver sagt til mig, men min mor vidste lige hvad hun skulle sige så hun kunne såre mig.
Det er gratis at oprette en konto