Planteceller og dyreceller ligner hinanden. De har cellekerne med DNA, de har mitokondrier til at sørge for cellens energiforsyning, og de har ribosomer, der kan lave proteiner. Men plantecellen har foruden en cellemembran også en stiv celleæg, og planteceller kan indeholde grønkorn, som ”danner sukker ved fotosyntese”.
De celler, som vores krop er bygget op af, er meget forskellige, alt efter hvilken opgave de har. Nerveceller kan lede elektriske impulser, knogleceller opbygger stærke vægge af kalk og fosfat, og muskelceller kan trække sig sammen ved impulser fra en nervecelle.
Muskler i kroppen
I vores krop er der 639 muskler, og de udgør halvdelen af vores vægt. Den største muskel, vi har, er ”sædemusklen”. Den danner ”ballerne”. Sædemusklen fører benet bagud, når vi går eller løber.
Der er tre typer af muskler i vores krop:
Skeletmuskler – skelet musklen består af alle de muskler, der kan bevæge vores krop, og som alle hæfter til skelettet. Fx tungen er også opbygget af skeletmuskler.
Hjertemusklen – hjertemusklen er opbygget som skeletmuskler, ”men den fungerer uden at vi bestemmer over dens sammentrækninger.”
Glatte muskler – de glatte muskler findes fx i maven og i tarmene, hvor de får føden til at bevæge sig igennem fordøjelsessystemet. Glattemuskler findes også i vores øjne, hvor de får pupillerne(den åbning i øjets regnbuehinde som lyset passerer igennem) til at trække sig sammen. Omkring blodårerne findes glatte muskler. De sidder i blodårernes vægge, og kan trække blodårerne sammen. På den måde kan kroppen regulere, hvor blodet skal føres hen, fx til arbejdende muskler.
Det er gratis at oprette en konto