KS - Globalisering og kulturmøde

Elev: Rasmus Paustian Fag: Historie Vejleder: Thor Niels Fejerskov Jensen (TJ) Emne: Globalisering og kulturmøde Fag: Religion Fag: Samfundsfag

Klasse: 13-p

Vejleder: Vejleder: Thomas Gregers Mortensen (GM) Gerda Vibe Smidt (GS)

Din KS-synopsis uploades i Lectio digital afleveringsmappe senest tirsdag d. 19. maj 2015 kl. 13.00 Denne blanket (KS-forside) skal være forsiden på din synopsis.

Globalisering og kulturmøde

Indledning

Jeg interesserer mig for, hvorvidt religion er en forudsætning for demokratiske principper og værdier. Jeg undrer mig over i hvor høj grad et lands hovedreligion har indflydelse på den hverdag borgerne oplever, i forhold til de værdier, normer og principper som samfundet er opbygget af. Det er spændende, hvordan danskheden kommer til udtryk i de forskellige danske partiers og politikeres ideologi, synspunkter og holdninger.

Problemformulering

Hvordan er sammenhængen mellem demokratiforståelse og religion?

Problemstillinger

1. Hvordan ser rød og blå blok på indvandringens betydning for de danske værdier og på hvilke konsekvenser indvandringen har? 2. Hvilke ligheder og forskelle er der på et islamisk samfund og et dansk samfund? 3. Hvordan har danskernes syn på indvandringen ændret sig igennem tiden? 4. Hvilke problemer kan forklares ud fra Huntingtons sammenstødstese?

Delkonklusioner

Ad 1. Socialdemokraterne ser gerne en pluralistisk integration af indvandrere og flygtninge, hvor det etniske mindretal stadig har mulighed for at bevare sin kultur, mens de samtidig indgår i flertalskulturen, hvilket ifølge Helle Thorning Schmidt, vil sige: ”at det er danske værdier, at man, uanset køn, bankkonto og familiebaggrund, har mulighed for at uddanne sig og få succes. Man kan få hjælp på sygehuset uanset pengepung og gifte sig med hvem man vil.”. Hvorimod Dansk Folkeparti og måske også Venstre gerne ser, at indvandrene blive assimileret, altså at mindretallet opgiver at holde fast i sin oprindelige kultur og lader sig opsluge af flertalskulturen. Inger Støjberg, Venstre, “tager skarpt afstand fra en hver form for tvunget ændring af adfærd og enhver slags “retten ind” dog mener hun også, at “man må indordne sig under normerne og værdierne i det samfund man skal være en del af”. I relation til dette, anklager Pia Kjærsgaard statsministeren for: ”At tage for let på udfordringen for de danske værdier fra de mange udlændinge som kommer til Danmark... Og nu i et omfang hvor vi nogle steder har skullet bøje nakken for andre kulturer.” (Thorning og Kjærsgaard i åbent slag om værdier. Ritzau. 27.1.2015) Der skal værnes om de danske værdier. Det er alle partier i Folketinget enige om. Men partierne fra rød og blå blok er til gengæld uenige om, i hvor høj grad de danske værdier er truet af de flygtninge og indvandrere, som kommer her til Danmark. Ad 2. I det politiske landskab har man generelt set en større fokus på værdipolitiske temaer, såsom udlændingespørgsmålet, efter at Venstre og Konservative med støtte fra Dansk Folkeparti vandt regeringsmagten i 2001, inden da havde partierne stor fokus på fordelingspolitiske emner. Helle Thorning mener, “at Danmark bygger på stærke værdier, som vi har bygget hele det danske samfund op omkring”. De danske værdier består for Thorning af ”lighed, frihed, tryghed og solidaritet”, samt “at der er en bred opbakning til både demokrati og ytringsfrihed blandt befolkningen og muslimske ledere.”