Landmanden og kongen

Der var engang en rig landmand, som boede på sin egen gård, med sin kone og sine 7 børn. Landmanden solgte meget godt, og tjente derfor mange penge, indtil det år hvor det ikke regnede. Landmanden blev meget skuffet, fordi han havde dyrket så mange frø, uden at kunne vande dem, nu når det ikke regnede. Han gik hver dag trist ud og kiggede på sin tørre gård, og kiggede på skyeren, i håb om at det ville regne. Men det regnede alligevel ikke. Landmanden blev meget ked af det, og mistet håbet om at det ville regne. En dag prøvede konen at trøste ham, men han ville ikke høre på hende og sagde: ”kan du ikke se at jorden er blevet helt tør” Hun fortalte ham at han ikke bare skulle sidde og være ked af det, men i stedet gå ud og finde noget andet, for de havde snart ikke flere penge tilbage. Manden tænkte på hvad konen havde sagt hele aftenen, nu skulle han tage sig sammen og finde et job. Næste dag tog han lidt mad og sagde farvel til sin familie, og tog af sted for at finde et job. Det var en meget hård rejse for landmanden, gennem den vilde skov med vild dyrene og vejen over bjergene. Han søgte job mange steder, men der var ingen der ville give ham en chance. Indtil han nåede til et stort slot, omringede med store træer og massere blomster. Da landmanden var tæt på porten, råbte en af vagterne: ”Hey, hvor skal du hen!”. ”Jeg vil tale med kongen” sagde landmanden. ”hvad vil du ham?” spurgte vagten. Mens de to råbte derude, hørte kongen dem, og bad vagten lukke ham ind. Vagten lukkede ham straks ind og førte landmanden hen til kongen. ”hvad er du kommet for?” spurgte kongen ”jeg er kommet for at finde arbejde, jeg er en rigtig god landmand” sagde landmanden ”jeg har ikke brug for en landmand, for jeg har nemlig mange landmænd i for vejen. Men hvis du er så ivrig efter et job, så kan du smide de store sten jeg har i haven ud, så jeg kan få mere plads” sagde kongen. ”det gør jeg gerne” sagde landmanden. ”jeg betaler mine ansatte 1 guldmønt hver uge, hvad siger du til det?” sagde kongen. Men så landmanden:” jeg har en bedre ide” han tog et lille hvidt lommetørklæde op af sin lomme, og ville have vægten på sit lommetørklæde i stedet. Da kongen så det lille lommetørklæde, begyndte han at grine så meget at det var lige før at han væltede. Kongen syntes at landmanden var meget dum, for 1 guldmønt vejede meget mere end det lille lommetørklæde. Landmanden fortalte et han ville have det på den måde og at det var lige meget at han ikke ville få meget ud af det. Kongen accepterede det, og landmanden gik i gang med sit arbejde. Landmanden knoklede virkelig hårdt, og hver gang han smadrede en sten tørte, han sit sved med det lille hvide lommetørklæde. Det tog ham en uge at smadre alle stenen. Da ugen var gået, skulle han have sin løn. Da han gik op til kongen sagde kongen: ”du har arbejdet hårdt, giv mig dit lommetørklæde så du kan få det du har fortjent” landmanden gav ham sit våde og beskidte lommetørklæde. På den ene side af vægten lagde de lommetørklædet og på den anden side lagde de kun 1 mønt. Men det viste sig at lommetørklædet vejede meget mere end en mønt. De blev ved med at lægge flere og flere mønter, men lommetørklædet vejede alligevelet mere. Kongen blev forvirret og kunne ikke forstå hvorfor lommetørklædet vejede så meget. Først troede kongen at der var noget i vejen med vægten, så han befalede en af hans vagter at han skulle gøre et lommetørklæde vådt og prøve det. Men det viste sig at der ikke var noget i vejen med vægten. Så blev han helt forvirret og troede at lommetørklædet var forhekset. Landmanden sagde at kongen skulle prøve det igen, men det var aliigevlet meget tungt, indtil de lagt 10 guld mønter så var vægten lige. Kongen kunne stadig ikke forstå hvorfor det vejede så meget, og troede stadig at det var forhekset. Men så sagde landmanden at det ikke var forhekset. Men at sved er meget tunger end vand. Jeg har arbejdet hårdt for at tjene penge så jeg kan forsørge min familie, mens din vagt bare gjorde hans lommetørklæde vådt med vand.