Grundloven

a. Den lovgivende magt er hos kongen og folketinget, den udøvende magt er hos kongen og den dømmende magt er ved domstolene. Kongen er dog ansvarsfri og er hans person fredhellig. Grundloven giver også kongen lov til at udvælge ministre, han kan sætte sin underskrift for dem, og det kan ministre også, alle ministre der sætter deres underskrift er ansvarlige for det. Alle melemmer af folketinget kan også komme med lovforslag. Domstolene må kun rette sig efter loven, altså ikke efter hvad der står i aviserne eller hvad kongen ville synes bedst om. b. ingen ministre kan forblive ved deres post, hvis størstedelen har mistillid til denne minister, lige så vel med statsministeren. c. Før Danmark blev medlem af EF/EU skulle der holdes folkeafstemning efter §20. Der var kun 141 der stemte for og der var kun 34 der sagde nej, men da der ikke var 5/6 der stemte for blev det nødvendigt med en folkeafstemning, men med et flertal fra folketinget kan vi melde os ud af EU. d. Enhver dansker der har fast bopæl i Danmark og har nået stemmeretsalderen, som tilfældigvis er 18 i Danmark må stemme med mindre at vedkommende er blevet umyndiggjort. e. hver 4. år skal der ske valg af ny statsminister, og måske skal andre ministre udskiftes, men der står ikke i §32 hvor lang tid en valgperiode varer f. Hvis der ikke en aktuel finanslov finder sted, må der ikke opkræves skat, men der kan der laves en midlertidig bevillingslov. g. Folketingsmedlemmer kan vælge, at kun gå efter deres egen overbevisning som det eneste at gå ind for, men hvis resten af folketinget får mistillid til medlemmet skal det trække sig tilbage. Medlemmet har også lov til at høre på partiet og sine vælgere. h. grundloven giver frihed til religion, ytring, forsamling og starte foreninger. i. værnepligt og undervisningspligt j. Hvis et folketingsmedlem kommer med et forslag om at ændre grundloven, skal regeringen fremme sagen, derefter skal forslaget til afstemning i folketinget. Inden der er gået et halvt år skal det videre til den endelige vedtagelse eller forkastelse ved folketingsvælgerne for en direkte afgørelse.