Ansvar: at have og tage ansvar for sig selv og andre

At have og tage et ansvar over for sig selv og for andre er det samme som at skulle sørge for sig selv og tage konsekvenserne for sine handlinger. Hvis man gør noget forkert eller noget uansvarligt, har man selv til opgave at gøre det godt igen. Man kan tit få den følelse af, at man har et større ansvar over for andre, end man har over for sig selv. Hvis man for eksempel har mindre søskende, kan man få ansvaret for at passe på dem og beskytte dem. Man kan få det ansvar at være en person, som de kan se op til gennem årene. Man kan også føle, at man har ansvaret for, at de ikke kommer ud i problemer, som stoffer eller noget kriminelt.I forhold til vennerne har man nogle gange ikke den samme følelse, som man har over for ens søskende. Her tænker man sjældent over, at det er ens opgave at beskytte vennerne for fare. De har deres egne valg, deres egne liv og deres egne ansvar for dem selv og deres omgivelser, men man kan så godt føle sig lidt skyldig, hvis man oplever, at ens venner kommer galt af sted, og så ville man ønske, at man havde blandet sig, da det var muligt i stedet for bare at stå på sidelinjen og kigge på.Man har også et ansvar over for sine forældre. Man kan for eksempel have ansvar og pligter derhjemme, som skal overholdes ligesom regler, pligter og andre ting som bliver aftalt mellem den unge og personens forældre. De voksne siger tit, at der med frihed følger et stort ansvar. Mange unge forstår somme tider ikke helt, hvad der menes med dette, men det er ret simpelt. Hvis unge vil have mere frihed, så som mere privatliv, må de stå til ansvar for dem selv og vise, at de er modne og gamle nok til at stå på egne ben. I nogle situationer viser det sig, at de unge er ansvarlige nok, mens at det i andre situationer viser, at de unge altså ikke er gamle nok til at tage ansvar for sig selv og med det kommer der konsekvenser.Hver handling har en konsekvens, nogle gange kan ens handlinger gå godt mens, at de andre gange ikke går så godt. F.eks. hvis man bliver presset til at begå en kriminalitet eller andet, så har man to valg. Man kan vælge at sige fra og gå sin vej med sin stolthed og værdighed i behold, eller man kan vælge at tage chancen og begå denne kriminalitet. Hvis man vælger den første valgmulighed, kan man risikere at miste vennerne og blive mobbet derefter, men hvis man så vælger den anden mulighed, kan man risikere at blive fanget og få en plet i sin straffeattest, og hvis det sker, skal man nok ikke regne med den helt store opbakning fra vennerne af. Konsekvenserne ved dette eksempel er således, at uanset hvilke valg man vælger, kan man risikere at miste vennerne, men i sådan nogle situationer kan de andre ikke kaldes for rigtige venner. Rigtige venner er nemlig dem, der står ved ens side hele vejen igennem uanset hvad! At stå til ansvar for sig selv er næsten det samme som at vise, at man er moden og pligtopfyldende. Man kan klare sig selv og søger ikke vejledning eller hjælp fra andre. Man prøver først og fremmest selv at få klaret op på tingene, og hvis det så ikke helt går som forventet, er man moden nok til at gå til andre for at få hjælp. Man er ikke en kylling, bare fordi man ønsker hjælp fra andre.Ansvar er/kan jo sådan set være helt forskelligt fra person til person. Nogle mennesker har meget mere ansvar end andre, og det kommer helt an på ens kultur og religion. For eksempel ville man mene at udlændinge, mest piger i denne situation, har større ansvar for sine søskende og der hjemme, end danske piger har. Selvfølgelig har danske piger et ansvar, men ikke nær så stort som det udlændingene har. Man kan såvel også have et ansvar i skolen. Man skal, eller for nogens vedkommende, man kan gøre sit bedste lige meget hvor svært det så end måtte være. Nogle har for eksempel svært ved matematik og dansk, mens andre har svært ved engelsk og tysk, men så har man et ansvar for at gøre det bedre. Hverken ens lærer, forældre eller venner kan sørge for, at en selv bliver bedre, det er kun personen selv, der kan hjælpe sig til toppen. Og det er så også personens eget valg om han/hun overhovedet gider tage sig sammen, men hvis man bare bliver ved med at dovne den af og være sløv, hvad lektierne angår, så må man selv stå til ansvar for resultatet.I det store hele kan man sagtens sige, at et ansvar er lig med forpligtelser, at kunne klare sig selv på egen hånd, at stå ved sine handlinger og tage de konsekvenser der følger med. Man vokser med ansvaret, jo ældre man bliver, jo større bliver ansvaret også over for andre samt over for sig selv.