Ansvar er en ret stor del af vores hverdag. Når man er sammen med andre mennesker, kan spørgsmålet ikke undgå at opstå. Men alligevel tænker vi ikke så meget over det. Hvornår skal vi tage ansvar og invol-verer os i hinandens liv?
Gennem opvæksten bliver vi tildelt mere og mere ansvar, og især her i teenageårene kan man mærke, hvordan det kommer snigende. Man skal lige vænne sig til det. Der er ingen at give skylden, når man op-fører sig dumt - kun sig selv. Alligevel har vores forældre stadig en del af ansvaret for os - ansvaret for at guide os bedst muligt gennem livet, og især gennem de besværlige teenageår.
Det er sjældent, at man kun er én person med ansvaret for en situation eller en anden person. Spædbørn er en af de eneste undtagelser. Her har forældrene det fulde ansvar, da barnet ikke er i stand til at tage vare på sig selv. Man kan vel sige, at ansvar har noget med alderen at gøre - jo ældre man bliver, jo mere ansvar får man. Altså lige indtil man bliver så gammel, at man igen har problemer med at tage vare på sig selv. Så er der heldigvis andre, som tager over.
Det er gratis at oprette en konto