Ansvar: en personlig refleksion

AnsvarHvis man har og tager et ansvar overfor sig selv, og for andre er det samme som at skulle sørge for sig selv og tage konsekvenserne for det man gør. Hvis man gør noget forkert eller noget uansvarligt, skal man selv sørge for at gøre det godt igen. Man kan tit få den følelse af, at man har et større ansvar over for andre, end man har over for sig selv. Hvis man for eksempel har en lille bror eller en lille søster, kan man få ansvaret for at passe på dem, beskytte dem og hælpe dem igennem livet. Man kan få det ansvar at være en slags forbillede, som de kan se op til gennem livet. Man kan også føle, at man har ansvaret for, at de ikke kommer ud i noget som stoffer eller, at de bliver lokket til at gøre noget kriminelt. Hvis man kan tage den ansvar, kan man have det godt med sig selv eller man kan være stolt af sig selv, men hvis man føler, at man ikke har fuld ført det ansvar, kan det blive svært at rette op på igen både for en selv og for sin famillie.I forhold til vennerne har man nogle gange ikke den samme følelse, som man har over for ens søskende. Man tænker ikke så meget over, at man skal passe på dem. De har deres egne valg, deres egne mening og deres eget ansvar for dem selv og deres famillie, men man kan godt få en slags skyldfølelse , hvis ens venner kommer galt af sted, og så ville man ønske at man kunne spole tiden tilbage, og skulle blandet sig, da det var muligt i stedet for bare at stå og kigge på.Man har også et ansvar over for sine forældre. Man kan for eksempel have ansvar for regler, krav og andre ting som bliver aftalt mellem os unge og forældrene. De voksne siger tit, at man får frihed med et stort ansvar. Mange af os forstår ikke helt, hvad det vil sige, men det er simpelt. Hvis man vil have mere frihed, skal det tage ansvar over for sig selv og vise, at de er gamle nok til at skunne klare sig selv. Mange gange er vi ansvarlige nok, men andre gange er nogle unge ikke gamle nok til at tage ansvar over for sig selv.Når man så skal til det med at tage konsekvenserne for sine handlinger, betyde det at hver handling har en konsekvens, nogle gange kan ens handlinger gå godt, og andre gange går det ikke godt. For eksempel hvis en person bliver presset til at lave kriminaletet, så har denne person to valg. Han/hun kan vælge at sige fra og gå sin vej med sin stolthed og glæde, eller han/hun kan vælge at tage imod tilbudet, eller gøre det personen bliver presset til. Hvis personen vælger den første valgmulighed, kan han/hun risikere at miste vennerne og blive mobbet dagen efter, men hvis personen så vælger den anden mulighed, kan han/hun risikere at blive fanget og få en plet i sin straffeattest, og når dette sker, får personen ikke opbakkning af sine venner. Konsekvenserne er sådan, at uanset hvad man vælger, kan man risikere at miste vennerne, men i sådan en situationer kan de ikke kaldes for venner. Rigtige venner er dem, der står ved ens side hele vejen igennem uanset hvad! At stå til ansvar for sig selv er næsten det samme som at vise, at man er moden. Man kan klare sig selv og søger ikke hjælp fra andre, lige med det samme, hvis noget skulle gå galt. Man prøver først selv at få klaret op på tingene, og hvis det så ikke går som forventet, er man moden nok til at gå til andre for at få hjælp. Man er ikke en kylling, bare fordi man vil have hjælp fra andre. Når man får en kæreste, har man et lige så stort ansvar over for sig selv, som man har over for den anden person. Begge parter har til ansvar at få forholdet til at fungere. Begge parter må ofre noget for den anden, for eksempel hvis kvinden har en bestemt holdning til nogle ting, så er det mandens ansvar at lytte til hvad hun siger. Det samme gælder dog så også for kvinden. De må begge finde en måde, så de kan have det tryg og godt i forholdet. Ansvar er helt forskelligt fra person til person. Nogle mennesker har meget mere ansvar end andre, og det kommer helt an på ens kultur og religion. For eksempel ville man mene at udlændinge, mest piger i denne situation, har større ansvar for sine søskende og der hjemme, end danske piger har. Selvfølgelig har danske piger et ansvar, men ikke så stort som det udlændingene har. Man kan også have et ansvar i skolen. Man kan gøre sit bedste lige meget hvor svært det så er. Nogle har for eksempel svært ved matematik og dansk, mens andre har svært ved engelsk og tysk, så har man et ansvar for at gøre det bedre. Ens lærer, forældre eller venner kan sørge for, at det bliver bedre, det er kun personen selv, der kan hjælpe sig til toppen. Og det er så også personens eget valg om han/hun overhovedet gider tage sig sammen, men hvis man bare bliver ved med at dovne den af, når det gælder lektier, så må man selv stå til ansvar for konskevenserne. Man kan godt sige, at et ansvar er det samme som, at kunne klare sig selv på egen hånd, at stå ved sine handlinger og tage de konsekvenser der er.