Danmark er et demokratisk land, hvor borgerne er sikret en høj grad af frihed. Det er ikke alle lande, som har en styreform, der giver borgerne den samme frihed, som vi har i Danmark. Verdens lande styres på vidt forskellige måder, og der er store forskelle i graden af demokratiske elementer og menneskerettigheder rundt om i verden.
Demokratiets oprindelse
Begrebet demokrati stammer tilbage fra det gamle Grækenland, hvor man for over 2500 år siden etablerede det første kendte demokratiske styre. Ordet demokrati betyder oversat fra græsk folkestyre. Hensigten er således, at hele folket skal have del i magten og være med til at styre samfundet. Dette står i modsætning til etautoritært styre i form af enevælde eller diktatorisk styre, hvor en eller meget få personer sidder centralt på magten.
I sin oprindelige form i Athen kom folkestyret til udtryk gennem et direkte demokrati, hvor alle væsentlige beslutninger blev truffet af en forsamling af frie athenske, mandlige borgere. I Athen blev alle store beslutninger foretaget ved, at mændene mødte op på en plads midt i byen og stemte ved håndsoprækning. Det krævede dog en vis stand og alder at kunne stemme, og således var det reelt kun ca. 1/10 af borgerne, som havde stemmeret.
Det er gratis at oprette en konto