I kongeriget styrede den enevældige konge sammen med sine kollegier, svarende til vore dages ministerier.
Hertugdømmerne blev administreret på tysk af Tyske Kancelli med egen politik, økonomi og jura.
Fra 1830’erne begynder den første kritik af det enevældige system. Kritikken kom fra det veluddannede borgerskab i byerne. Bondebefolkningen var mere kongetro og tilhængere af enevælden eftersom det var under enevælden, at de store landboreformer blev gennemført ( stavnsbåndets ophævelse, ophævelse af det feudale system med overgang til selveje m.m.)
Inspireret af den franske revolution begynder der rundt omkring i Europa at rejse sig krav om enevældens afskaffelse og indførelse af demokrati på grundlag af frie forfatninger. Dette fører i første omgang til dannelsen af stænderforsamlinger med repræsentation fra godsejerne, bønderne og borgerne. Forsamlingerne fik kun rådgivende funktion .
Danmark fik fra 1834 stænderforsamlinger i Roskilde, Viborg, Slesvig og Itzehoe. Fordelingen mellem antallet af stænder repræsentanter var ligeligt: 1/3 til hver. Men valgret til stænderforsamlingerne beroede alene på grundejendom.
Bondestandens voksende selvfølelese: Skoleloven 1814 med undervisningspligt for alle mellem 7 og 14 år, fremgang for landbrugsproduktionen, gårdejerne får poster i den kommunale administration, bliver ”åndeligt vakte” ( gudelige forsamlinger m.m.). Bondestanden er altså på vej frem i samfundet.
3.dec.1839 dør Frederik 6 . Den nye konge Chr. 8 viser sig at være lige så konservativ som den tidligere. Afviser således anmodningen fra studenterne og akademikerne om en fri forfatning.
Det er gratis at oprette en konto