At undersøge og sammenligene lysets intensiteten ved jorden og dets betydning for træers og andre planters vækst,
At undersøge og sammenligne mindst på mindst 3 forskellige bevoksningstyper (lokaliteter).
Teori
Lyset og træernes form
Træer som står i en tæt bevoksning vil have tendens til at ”strække sig” efter lyset, dvs. få høje, ranke stammer med flest grene i den højtsiddende krone.
Træer som vokser op med plads (og dermed også lys) omkring sig, vil normalt få en krone der næsten når jorden. Træet kan udnyttet sollyset på et større areal. Stammen er ofte kort og bliver i lav højde delt i flere store grene.
Træer der vokser i skovbrynet vil ofte ensidigt have store grene væk fra skoven. Skovsiden af træet vil kun have få grene, da konkurrencen med de andre træer om lyset her er mere intens.
Foryngelse af en bøgeskov – et spørgsmål om lys
Når en bøgebevoksning når hugstalderen (ved ca. 120 år), er skovfogeden allerede i gang med at planlægge den næste bevoksning. Bøgeskov bliver ofte fornyet ved det man kalder naturlig foryngelse eller selvforyngelse, altså ved at man lader bøgetræernes egne frø (bog) vokse op og blive til de nye træer. Det foregår i store træk foregår på følgende måde:
Det er gratis at oprette en konto