Ørneflugt handler om en ørn der bliver fundet og vokser op i en præstegård blandt ænder, kyllinger og får. Ørnen hedder Klavs og den har et sted for sig selv, hvor den venter på at pigen vil kaste noget affaldsmad til den. Den skal bare sidde og vente den behøver ikke engang at bevæge sin finger for at få mad. En dag blev præsten syg og der var ingen til at pleje dens vinger.
Videreskrivningen af ørneflugt:
Rystende af kulde og uhygge sidder han der og stirrer op på dette hvide Dødningeland, på disse store stjerner, der blinker ned til ham gennem Mørket ligesom onde Katteøjne. Og alt vender hans Tanker modigt tilbage til det Hjem, han har forladt. Han tænker på sin dejlige Plads på Plankeværket og på den hyggelige Andegård, hvor hans små venner nu sidder på deres Rækker og sover sødt med Hovedet under Vingen. Han tænker på de små, trinde Grise, der nu ligger i en Klynge hos Moderen og drømmer med Pattevorten i Munden, og på den tykke Dorthe, der vil komme ud fra Køkkenet med det dampende Fad, når Kirkeklokken har ringet Solen op. Oppe fra den frostklare luft bliver Hunørnen ved at kalde. Men Klavs breder tyst Vingerne ud og lister bort den Vej, han er kommen, først nølende, tvivl rådigt flakkende fra Klippeblok til Klippeblok, men snart hurtigere, utålmodigere, jaget af sin Skræk, sin Uro, sin søde Længsel, hjem, hjem, hjem! Først den næste Morgen nåede den tilbage til Præstegården fra sin ubetænksomme Flugt. I nogle Øjeblikke holdt den sig svævende over det kære Barndomshjem, ligesom for at forvisse sig om, at alt dernede endnu var ved det gamle. Så dalede den langsomt ned. Men en Ulykke skulde ske. Avlskarlen, som tilfældig havde fået Øje på den, og som endnu intet havde hørt om Klavs’ Forsvunden, var hastig løbet ind efter sin Bøsse og havde stillet sig på Lur bag en Træstamme for at fyre på den formodede Hønserøver, så snart den var dalet tilstrækkeligt langt ned. Skuddet faldt. Man så nogle Fjer flyve ud i Luften, og som en Sten sank den døde Klavs lige ned i Møddingpølen.
Det er gratis at oprette en konto