Vædderen Videreskrivning

Vagn gik tilbage til sin kaffe og sad og kiggede ned i sin kaffe mens han gumlede på en kage, hvorfor skulle han også gå ud til den vædder tænkte han, hustruen kom ind og kiggede længe på Vagn, han gav hende ikke det fjerneste tegn på han bekymrede sig om lille Ole, hustruen sagde, ved du hvordan vædderen er kommet ud af folden? Vagn svarede næ. Ole blev kørt af sted til hospitalet mens mændene stadig prøvede at få vædderen ind i folden igen men den var så rasende at der ikke var noget der skulle hundse med den, Vagn gik ud i kornet og gik ned ad marken han gad i hvert fald ikke høre på nogle dumme bemærkninger, han gik helt ned til den lille å hvor han plejede at smide sten efter fiskene der var ingen der sagde noget eller skældte ham ud der. Nu var klokken 17 de skulle sikkert snart spise tænkte han, men han kunne godt blive her lidt endnu det hastede ikke, han kastede en stor sted ned i åen, han savnede sine venner der hjemme, men han skulle sikkert også snart hjem, de smider ham snart ud tænkte han mens han gloede på en frø på en sted i vandet, det er sku da også hans egen skyld han går ude ved den vædder, og så smed han en sted lige i panden på frøen, han begyndte at gå langsomt hjem igennem kornet, mon de ledte efter ham, der var jo snart gået 4 timer, mon ham Ole var død? Gid han var så kunne de lære det fornemme idioter tænkte han. Da han trådte ind i køkkenet sad manden og gloede ned i hans brune sovs og kartofler konen kiggede op og sagde hvor har du været hele dagen min fine ven, Vagn svarede ikke, han satte sig bae ned og begyndte at øse op, han var virkelig sulten efter den lange dag, manden sagde stadig intet, konen begyndte at snakke om han måtte komme med en forklaring på hvorfor vædderen stangede lille Ole ned, og at han skulle besøge ham på hospitalet og komme med en undskyldning, Vagn svarede ikke, han havde alt for travlt med kartoflerne, men så sagde konen, vi har besluttet os for at dit lille ophold her slutter fra i morgen af, Vagn var faktisk ligeglad han var faktisk lettet over han ikke skulle tilbringe mere tid hos den brokkende familie.