Nu er det lørdag igen, far er sikkert døddrukken oppe på kroen igen, det er det samme bøvl hver aften. Det er snart 2 år siden at jeg hentede min far hernede for første gang, jeg længes efter de dage hvor jeg ikke behøvede at hente ham, men jeg afskyr stadig hans voldelige handlinger mod både jeg og mor. Jeg hadede når far blev i det humør, han gennem tæskede mor først, og det var først da jeg begyndte at brokke mig at han slog mig. Alle ved at det fik en brat ende.
Det endte da jeg en dag havde taget mig sammen, som havde taget lang tid, til endelig at slå igen, far faldt og fumlede rundt i et par sekunder, rejste sig derefter og gik. Dengang vidste jeg ikke hvor han gik hen, men det gør jeg nu. Ned på kroen. Jeg følte mig uovervindelig, både i byen og derhjemme efter den episode, men det var kun indtil at hun kom.
Præstens datter. Alle vidste at præstens datter og jeg havde en inderlig duel, man kunne se det når vi stødte på hinanden på gangene, man kunne føle kulden mellem os. Det var ikke rigtig fordi hun havde gjort mig noget, jeg havde heller ikke gjort hende noget, men jeg tror at det var et mindgame om "Alpha hannens plads".
Det er gratis at oprette en konto