Det var næsten kun det jeg så ude i gården. Jeg skimmede mellem de hvide til de mørke. Høretelefoner i ørerne, og kniven i baglommen. Smøgen i munden og bukserne på halv. Bildørene halvåbne, og 2pac i radioen. Nanai der prøver at efterligne det store idol. Børnene der iagttager Nanai på hjørnet af den røde bygning. De så op til Nanai, som ikke gav en fuck til nogen. Han gav den store kærlighed til Ghettoen, som om det var hans egen familie.
Nanai rækker hånden op. Læreren skimmer mellem de rakte hænder. Hun får øjenkontakt med Nanai. Han får bare det samme blik igen. Blikket der får Nanais hånd til at sænke langsomt ned. Christian plaprer løs med Thomas og Jens, imens læreren introducerer det nye emne klassen skal arbejde med. Intet blik til dem, blot et smil fra læreren. Nanai eksisterer på, at læreren burde afbryde dem fra deres snak midt i dansktimen, men det var som om ingen lyttede til hvad Nanai havde at byde ind med. Nanai var blot den sorte brik i brætspillet.
Personerne over dem alle, var dem han så om natten. Piger med korte nederdele og hvidt stads på bordet. Gode drinks og lyden af det store idols musik i baggrunden. Hver eneste dag var som en fredag for dem. Døren til huset var åbent, alle kunne bare komme ind når lysten slog til. Selv de uventede kunne komme ind. Bare ikke denne nat, fordi den her nat var ikke ligesom alle de andre nætter. Den var anderledes. Nogle havde stukket dem til politiet. For det var ikke første gang Nanai havde set politiet og dommeren i øjnene.
Det er gratis at oprette en konto