Nyttevirkning af kogeplade og elkoger

FormålVores forsøg går ud på, at vi skal finde en kogeplades og en elkogers nyttevirkning, når deres formål er opvarmning af vand.

TeoriDer er stor forskel på energi og effekt. Energi er en mængde (opgivet som joule) der bliver afgivet eller modtaget. Energi kan bl.a. være termisk, kemisk, kinetisk og elektrisk. Energi kan ikke forsvinde. Hvis noget energi er ”forsvundet”, betyder det bare, at den del af energien er omdannet til en anden form af energi. Effekt er derimod den energimængde, der bliver afgivet per sekund. Effekt måler i i SI-enheden watt (W) som er joule per sekund (J/s).Nyttevirkning kan man også kalde for virkningsgrad. Det er, hvor stor en procentdel af den energi der er afgivet fra energikilden, som bliver brugt til det formål vi ønsker det til. Når man bruger nyttevirkning i formler, har det tegnet eta ?.Til udregningerne er der brugt 3 formler.Q=c?m??T . Q er den energi vandet har modtaget. For at finde det, skal man gange vands varmefylde (c) med massen af det vand man opvarmer (m), og så ganger man med den temperaturændring (?T) vandet har haft. Det vil sige sluttemperaturen-starttemperatuen=?T.En anden formel vi skal bruge, er formlen for Effekt. P=?E?t. Her er ?E = den energi, som det elektriske apparat har afgivet. Da vi skal udregne ?E, omformulere vi formlen, så den hedder ?E=P??t. P er den effekt, vi har aflæst på energimåleren. ?t er ændring i tiden. Det er altså det tidsrum, vi har brugt på at opvarme vandet.Den sidste formel vi bruger, er formlen for nyttevirkning.?=EnyttigEomsat?100 %. Den nyttige er den energi, som vandet har modtaget. Den omsatte energi, er den energi som det elektriske apparat har afgivet. De 100 % vi ganger med til sidst, er for at få nyttevirkning i procent.