Analyse af 'I Danmark er jeg født' og litterære troper

I Danmark er jeg fødtTekst: H. C. Andersen, 1850Melodi: Henrik Rung, 1850

I Danmark er jeg født, dér har jeg hjemme, ader har jeg rod, derfra min verden går. bDu danske sprog, du er min moders stemme, aså sødt velsignet du mit hjerte når. bDu danske, friske strand, chvor oldtids kæmpegrave dstå mellem æblegård og humlehave. dDig elsker jeg! - Dig elsker jeg! eDanmark, mit fædreland! f

Hvor reder sommeren vel blomstersengen amer rigt end her, ned til den åbne strand? bHvor står fuld månen over kløverengen aså dejligt som i bøgens fædreland? bDu danske, friske strand, chvor Danebrogen vajer, - dGud gav os den, - Gud giv den bedste sejer! dDig elsker jeg! - Dig elsker jeg! eDanmark, mit fædreland! f

Engang du herre var i hele Norden, abød over England, - nu du kaldes svag, bet lille land, og dog så vidt om jorden aend høres danskens sang og mejselslag. bDu danske, friske strand, cplovjernet guldhorn finder, dGud giv dig fremtid. som han gav dig minder! dDig elsker jeg! - Dig elsker jeg! eDanmark, mit fædreland! f

Du land, hvor jeg blev født, hvor jeg har hjemme, ahvor jeg har rod, hvorfra min verden går, bhvor sproget er min moders bløde stemme aog som en sød musik mit hjerte når. bDu danske, friske strand cmed vilde svaners rede, dI grønne ø'r, mit hjertes hjem hernede! dDig elsker jeg! - Dig elsker jeg! eDanmark, mit fædreland! f