Analyse af H.C. Andersens 'I Danmark er jeg født'

I 1850, under romantikken, skrev HC Andersen 'I Danmark er jeg født', der også er kaldet 'Danmark, mit fædreland!'. Sangen betragtes i dag som den uofficielle nationalsang. I sangen fortæller H.C Andersen på en romantisk og idyllisk måde om vores dejlige land. Hans digt er en form for hyldest til Danmark. Genren er lyrik. Det er et rim-rytme digt, for den rimer, og kan synges. Digtet eller sangen består af 4 strofer, med 8 vers i hver. I de 4 første vers i hver strofe er der krydsrim det vil sige, at det sidste ord i hvert andet vers rimer. Man kan også stille det op sådan at rim mønsteret er ABAB. I de sidste 4 vers er der også en slags krydsrim, men i stedet for at hver anden sætning rimer, rimer det første vers med det sidste vers og de to midterste vers rimer. Det vil altså sige, at rim mønsteret er ABBA.

Selvom der ikke er dobbelt a’er og lignende med i teksten, er den alligevel en smule gammeldags, så sprogets stil er vel lidt sin egen og lidt speciel. Digtet består stort set kun af billedsprog. H. C. Andersen forstår virkelig at skabe billeder, i stort set alle og enhver læsers hovede. H. C. Andersen laver sammenligning, når han skriver 'Du danske sprog du er min moders stemme'. Han sammenligner det danske sprog med noget trygt og noget man er vant til ­ altså ens mors stemme, som man har hørt siden man var barn, og bliver beroliget af.