Når man gensplejser en bakterie indsætter man DNA, fra en anden organisme, i bakteriens DNA. Man kan med specielle enzymer klippe DNA over, og ved andre sætter man genet for væksthormon ind i bakteriens DNA. Nu kan bakterien producer væksthormon.
Man bruger væksthormon til behandling mod dværgvækst og i gamle dage brugte man kun fra døde mennesker. Det er lettest at gensplejse baktier men man kan også med svampe, planter og dyr.
Gærceller producer insulin:
Insulin bruges til behandling af sukkersyge. I gamle dag fik man insulin fra bugspytkirtlen fra svin og kvæg, der var blevet slagtet, men nu kan man få det i gensplejsede gærcelle. Insulinen fra mennesket har færre bivirkninger end fra dyr.
Gensplejsning af planter:
Når man gensplejser planter forgår det i flere trin. En bakterie kan udveksle sine pladsmider med hindanden. En jordbakterie er specialist i at overføre sine gener til planter. Den for planten til at danne svulster.
Planter bliver modstandsdygtige:
I DK er der flere typer for gensplejsede sukkerroer. Det er et gen som har gjort planten modtandsdygtig over for plantegiften Roundup. Man har givet genet til andre planter såsom kartofler, tomater, raps, sojabønner osv.
En anden type sukkerroe har fået indsat et gen så den er modstandsdygtig for en bestemt virussygdom, så man ikke behøver at sprøjte den med den virus.
Det er gratis at oprette en konto