Ved en kloning omgår man den naturlige, det vil sige kønnede formering. På den måde kan man flerdoble individer med velkendte arveanlæg og arveanlæg man ønsker skal gentages i klonen. Betegnelsen kloning dækker også over teknikken molekylær kloning, hvor kun en del af en organismes arveanlæg kopieres og sættes ind i en anden organisme. F.eks. kan et gen fra mennesker indsættes i en bakterie, hvis man vil udtrykke det menneskelige protein, som det indsatte gen står for. Kloning bruges i stort omfang i den bioteknologiske industri og indenfor molekylærbiologien. Det anvendes f.eks. til produktion af menneskelig insulin i bakterier til behandling af folk der lider af sukkersyge.
Kloning af planter:
Mennesket har klonet planter på den ene eller anden måde gennem flere tusind år. Man har betjent sig af metoder som podning, stiklingformering, aflægning og deling, når man ville skaffe sig nye eksemplarer af planter med gunstige egenskaber. Man taler i den forbindelse om en klon, når samtlige efterkommere kan betragtes som brudstykker af én og samme kærneplante, mens man taler om en sort, når der er tale om et udgangsmateriale på flere forskellige individer.
F.eks., at tage en stikling fra en særlig god plante og så over i ny jord betragtes som kloning da den nye plante vil indeholde præcis de samme arveanlæg som den plante den kom fra. Der sker f.eks. også kloning, når planter selv danner nye planter ved hjælp af rodskud eller udløbere. Alle de små nye planter er magen til den originale plante. Man kloner også, når man tager kartofler fra en kartoffelplante og lægger dem i jorden, så de danner nye kartoffelplanter.
Det er gratis at oprette en konto