Jeg blev svimmel, og mine øjne lukkede mere og mere i, indtil jeg gik helt ud. Da jeg vågnede, kunne jeg høre gråd og skrig. Jeg begyndte stille roligt at komme til mig selv igen, og fik hurtigt øje på en masse mænd i kæmpe gule dragter. De var begyndt at hive passagererne ud af flyet, og de startede med børnene, så de havde allerede fået min lillesøster sikkert ud. Jeg rejste mig forsigtigt op, og fik et syn, jeg aldrig havde troet, jeg ville se. Flyet var gået i tre stykker, midt på en
landingsbane i Stockholm. Der kom nu en og hev mig ud, og jeg kom i sikkerhed ud til min søster, som selvfølgelig sad og græd efter min mor, som stadig var inde i det ødelagte fly sammen med min far og bror, men der var ikke andet at gøre, end at sidde og vente på at de ville komme ud til os. Der var nu gået en time, og de var stadig ikke kommet ud. Jeg frygtede det værste, men jeg
tænkte, at jeg hellere måtte tie stille, så min søster ikke kunne hører eller mærke på mig at jeg var nervøs. Det kan godt være, at hun kun var fire år, men hun var ikke helt dum. Jeg fik straks øje på en skaldet isse, og jeg var helt sikker på, at det var min far, der ejede den. Efterfulgt af ham kom min mor dækket af støv og skidt, det ville hun ikke blive fornøjet over, når hun kom helt til sig selv. Nu ventede jeg kun på min bror, og da alle andre passagerer var trukket ud, manglede vi kun ham, men så var der en af mændene i de gule dragter, der råbte. Så, nu er de alle ude. Jeg skyndte mig over til en af brandmændene, og skreg op i hans ansigt, at min bror stadig var derinde et sted. De løb ind for at finde ham, og ganske rigtigt, som jeg havde sagt, så var han stadig derinde. Han var på en måde faldet ud af selen, og ned på gulvet. Alle var kommet ud men han havde nogle små skrammer. Imens alle lige så stille begyndte at komme sig lidt over styrtet, gik kaptajnen hen til alle familier, for at forklare hvad der var sket, men at alle var okay. Vi blev hentet i en nogle små busser, og blev fra landingsbanen transporteret til selve lufthavnen, hvor at vi fik noget at drikke, og fik slappet lidt af, inden at vi skulle ombord på det næste fly eller bus til Danmark. Vi fik selv lov til at bestemme, om vi ville med bus eller fly. Jeg var helt tavs, og mine øjne var helt røde og hævet, fordi at jeg havde grædt. Vi fik vores bagage, og slentrede lige så stille ned mod gaten, med kufferter og håndbagage i hver sin hånd. Vi fik sat os ind i flyet, og der gentog vi, alt de vi gjorde, lige inden vi fløj mod Hawaii. Flyet lettede, og min drøm om bare én ferie med min familie var knust. Jeg måtte se i øjnene, at denne juleferie bare ikke blev til særlig meget andet, end hvad den plejede at blive til, kedelig og grå.
Det er gratis at oprette en konto