Der var engang en rig mand, han levede i lang tid glad og fornøjet med sin kone, og de havde en eneste datter sammen. Så blev konen syg, da hun lå for døden, kaldte hun på sin datter og sagde: ”Bliv ved med at være from og god, så vil den gode Gud nok hjælpe dig.” Derpå lukkede hun øjene og døde, pigen gik hver dag ud til graven og græd. Da det blev vinter, bredte sneen et hvidt dække over graven, og da foråret kom og solen tog det bort, tog manden en ny kone.
Denne kone havde to døtre, den ene smukkere end den anden. Deres hjerter var gavmilde, varme og begge var de kloge, ydmyge og havde et glædefyldt sind. Og pigen prøvede for første gang at føle misundelse, jalousi til de to stedsøstre.
En gang, da faderen skulle til marked, spurgte han datter, hvad han skulle bringe hjem til hende. ” Tre smukke kjoler og ædelstene til smykker” svarede hun. Derefter spurgte han de to stedsøstre og de svarede: ”Den første følfod du ser på din vej hjem” svarede den ene, ”Det første blad der lander på din hat” svarede den anden. Da han kom hjem, gav han hver af sine døtre, hvad de havde ønsket sig. De to stedsøstre gik ud og lagde deres gaver på pigens mors grav, men da de var gået og pigen kom ud til graven fjernede hun i raseri stedsøstrenes gaver og begyndte at græde. Så kom der en hvid fugl flyvende og satte sig i træet, og når hun bad den om noget, kastede den det ned i skødet på hende.
Det er gratis at oprette en konto