Djibouti: geografi, miljø og historie

Djibouti er ligeledes blevet et vigtigt knudepunkt i Afrika på grund af sin beliggenhed ved mundingen til Det Røde Hav. Derudover har udvikling af demokratiet også bevæget sig i en positiv retning i løbet af de sidste tyve år.

Deres geografi og miljø

Djibouti er faktisk et af Afrikas mindste lande. Næsten 90 % af landet består af ørken med vulkaner og salt søer, og her bor nomadiske hyrder. Den salte Assalsjøen, som ligger 150 meter under havets overflade, er det laveste punkt på det afrikanske kontinent, og det andet laveste i verden. Området omkring søen er ligeledes også en af jordens varmeste steder med temperaturer over 50° C. Dog er det kun i bjergene i nord at der næsten er fuld vegetation. Ligeledes er det 2/3 af befolkningen som bor i hovedstaden, og resten bor i de relativt frugtbare kyststrækninger langs Tadjourabugten. Således kæmper Djibouti med tørke og med at landet ikke er særlig frugtbart. Hvis det regner, sker det i november og ofte i højst 20 dage.

Landets historie - Djibouti

Landet Djibouti består af to etniske grupper - den somaliske Issa klan i det sydlige og Afar-folket i nord. Afar kom fra den arabiske halvø ca. 200 år, men Issa-folket jagede dem senere væk fra området i syd. Begge stammer var nomader. I 800-tallet bragte muslimske missionærer islam til området, og i 700 år kontrollerede araberne handelen i regionen. Faktisk overtog Frankrig i sidste halvdel af 1800-tallet mere og mere kontrol over dagens Djibouti, og i 1897 blev området en fransk koloni. 60 år senere havde Djibouti omfattende selvstyre, men befolkningen, særligt Issa stammen, krævede fuld uafhængighed. Republikken Djibouti blev født ved en folkeafstemning i 1977 Lederen af det Issa-dominerede parti, Hassan Gouled Aptidon, blev valgt til præsident. I 1981 forbød Gouled alle partier undtagen hans egen, og da han blev genvalgt i 1987, øgedes spændinger mellem de etniske grupper. Det var fem år senere at der brød en borgerkrig ud. FRUD, en modstandsgruppe hovedsageligt bestående af Afar-folket, kæmpede mod regeringsstyrkerne i 1990'erne. Dog var det først i 2000 at begge parter lagde våbnene fra sig.