Refleksion over Janne Tellers 'Hvis der var krig i Norden'

Bogen ”Hvis der var krig i Norden” er designet som et pas.

Har du nogensinde læst novellen ”Hvis der var krig i Norden” af Janne Teller? Hvis ikke, så skulle du overveje at gøre det. Så kunne det være du tænkte ”hmmm, det er måske ikke så fedt at være flygtning”. Det kunne være at du opdagede at de ikke flygter fordi ”græsset nok er grønnere på den anden side”, men fordi de ikke har noget andet valg. Jeg er helt overbevist om, at hvis de selv kunne vælge, så ville de meget hellere være der hjemme i deres egne trykke rammer, end på en eller anden gammel nedlagt dansk skole, som nogen har tænkt ville være gode rammer for nogle flygtninge. Problemet er bare at de trykke rammer de engang havde, de findes ikke mere. De faste rammer er blevet godt og grundigt terroriseret.

Jo, jeg forstår godt at vi ikke har uendelig plads, og at det kan være svært at sige så åbner vi vores døre og siger, ”kom og hav det godt, og føl dig tryk”. Men hvorfor er det så svært for os? For jeg kan da godt selv se at det er svært, og jeg kan godt selv mærke at det er svært. Men at smide folk ind på skoler, til der bliver fred i deres hjemland kan da umuligt hjælpe på andet end at her ikke er krig. Vi kan jo ikke vide om krigen fortsætter længere tid end vi er i live. Vi kan ikke vide om den slutter i morgen. Men vi ved at vi har flygtningene i dag, så hvorfor ikke hjælpe dem til at få nogle trykke rammer. Hvor de ved at et sæt nøgler der rasler ikke er ens betydende med, ”nu er der tæv eller tortur”, men bare er en hel normal hverdags ting. Skal vi ikke sammen hjælpe dem med at huske, at en tryk hverdag er noget vi alle har brug for? Og husk, hvis der var krig i Norden, så var det dig og mig de gik ud over.