Gennem tiden har folk haft noget at kæmpe for, frihed, dyrevelfærd og sultne børn i Afrika. Men når jeg kigger på min generation, de unge, ser jeg ikke særlig mange, der kigger ud over deres egen næsetip. Vi sidder med vores mobiler hele tiden, og hvad laver vi med den? Vi prøver og kæmpe os op, vi skal være på toppen, vi skal have flest venner, flere likes end naboen, og vi hungrer efter an-erkendelse. Men hvorfor skal det være sådan? Jeg ville ønske jeg havde noget større og kæmpe for, noget jeg virkelig brændte for.
Jeg har altid gerne ville have en ting at brænde for. Jeg kan huske da jeg var lille, gik jeg meget op i dyrevelfærd. Jeg ville have min mor til at købe frilands æg, jeg bingewatchede dyreværnet, og min største drøm var at blive dyrelæge, eller være frivillig et sted der hjalp dyr i nød.
Men hvad nu? Den drøm har jeg opgivet, og jeg er kommet videre. Ikke fordi jeg synes, det er bedre at kæmpe for likes og anerkendelse, men det er jo det, jeg kæmper for hver dag. Så derfor passer jeg vel ind i ”Generation Fucked Up”. Jeg kan godt se, hvorfor vi bliver kaldt sådan. Det er jo fucked up, at vi på Instagram og Facebook skal have anerkendelse og have flest likes.
Det er gratis at oprette en konto