1 / 2 sider - klik for at bladre

Analyse af Martin A. Hansens 'Agerhønen'

  • Dansk
  • 2.g el. lign.
  • Afleveret til 10
  • 2 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Analyse af Martin A. Hansens 'Agerhønen' er en dansk-opgave til 2.g el. lign., afleveret til karakteren 10. Fylder 2 sider (874 ord, ca. 4 min. læsning) og blev publiceret 6. oktober 2014.

Denne opgave præsenterer en litterær analyse af Martin A. Hansens novelle 'Agerhønen' fra 1947. Den undersøger blæsten som symbol på den tyske besættelse og krigens indflydelse på familien. Desuden tolkes agerhønen som et tegn på håb og Guds tilstedeværelse i en svær tid. Analysen belyser novellens temaer om frygt, håb og tro under 2. verdenskrig.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Solid litterær analyse af 'Agerhønen' med fokus på symbolik og historisk kontekst. Giver god indsigt i novellens temaer og er velstruktureret.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
7
Fuldstændighed
10
  • 2. verdenskrig
  • agerhønen
  • besættelsestiden
  • frygt
  • håb
  • litteraturanalyse
  • martin a. hansen
  • novelleanalyse
  • symbolik
  • tro

Litterær artikel om Martin A Hansens ”Agerhønen” (1947)

Agerhønen er en novelle skrevet af Martin A. Hansen i årstallet 1947. Agerhønen stammer fra en novellesamling af samme navn.

Martin A Hansen levede under 2.verdenskrig og den tyske besættelse af Danmark. Og novellen Agerhønen er et strålende eksempel på denne tidsperiode Danmark var i.

Der er to interessante analysepunkter i novellen. Det ene er agerhønen, som er titlen på novellen, og det andet interessante analysepunkt er ”blæsten” vi får introduceret i historien.

Blæsten kan være et symbol på den tyske besættelse af Danmark under 2.verdenskrig (1940-1945), og den stemning krigen har taget med sig i de danske hjem. ”Den slæbte sig gennem Havens træer. En slidende vind” (s.1 linje, 6). Her kan blæsten afspejle tyskernes magt/indflydelse på det danske samfund og hvordan det slider på danskerne. Blæsten tager også døden med sig, når den tager godt fat ”Den havde fået magt, var ikke længere en landstryger, men en hærfører” (s.2, linje 66)

Blæsten er et godt eksempel på krigen fordi de netop har meget ”tilfælles”. Blæsten ligesom krigen kan på det ene tidspunkt værre stille og derefter faretruende det andet tidspunkt. En krig kan ingen kontrollere, ingen kan kontrollere krigens voldsomhed og brutalitet, eller tale bagmændene til fornuft. Ingen ved hvor lang tid en krig strækker sig over. Blæsten er på samme måde, En blæst kan ingen kontrollere, man kan kun søge ly for den i et hus med lukkede døre og vinduer, men den kan den stadig trænge ind i gennem små huller i væggen. Man ved hellere ikke hvornår en blæst varer. Det eneste man kan gøre er, at gemme sig for den og håbe på at det hele snart er overstået, som familien gør i novellen.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver