Jeg går ude på gaden, helt alene. Der er ikke et øje at se, og det er dejligt fredeligt. Det eneste, mit øje kan se, er et hvidt lys, et skinnede hvidt lys. Jeg går tættere på lyset, og det bliver kraftigere og kraftigere, jo tættere jeg kommer på det. Jeg er nødt til at stoppe og vende mig om, da jeg ikke kan se noget for lyset. Da jeg kigger mig tilbage, hører jeg en lyd bag ved en container, som lige pludselig bare er der. Jeg går om bag ved containeren og opdager, at det er Mike: Men Mike ligner ikke sig selv. Han er dækket af blod - jeg ved også hvorfor. Det var nemlig mig, der fik ham til det. Jeg fik Mike til bryde ind hos Danske Banks direktør. Alle vidste, at Mike ikke ville vende tilbage. I hvert fald ikke før om 10-12 år. Jeg går hen til Mike og tørrer blodet væk fra hans hoved, og i det sekund, jeg gør det, slår Mike øjnene op og kigger bebrejdende på mig. Jeg rejser mig og løber væk. Det bliver mørkere og mørkere, men jeg tør ikke stoppe. Til sidst er det så mørkt, at jeg intet kan se - men jeg løber videre. Lige pludselig falder jeg ned i et hul, og jeg falder og falder. Jeg vågner med sved over hele kroppen. Jeg er bange, bange for hvad der nu skal ske.
Det er gratis at oprette en konto