Ytringsfrihed og Muhammedtegningerne

I 2005 trykkede Jyllands-Posten 12 tegninger af en eller anden profet. Da var jeg omtrent 7 år, på det tidspunkt vidste jeg ikke noget om alt det de snakkede i om Tv’et. Jeg bed dog mærke i ordene; Ytringsfrihed og profet. Hvad betød disse udtryk? For mig betød de vel intet? Jeg spurgte min folkeskolelærer, der skitserede det meget enkelt for mig. Han sagde; ytringsfrihed har vi i Danmark, hvilket betyder man må sige sin mening, hvilket ikke er generelt for hele verden. Derefter sammenlignede han Gud med profeten, det var deres Gud og ham måtte man ikke tegne, da dette var et led i det islamistiske reglement. Men dette efterlod mig kun ubesvarlige spørgsmål som f.eks.; hvorfor så gøre noget, for just at latterliggøre?

Da jeg var 7 år kunne jeg ikke besvare spørgsmålet, men er nogen i stand til dette? Gør man det kun fordi det er lovligt og fordi man kan? Birthe Rønn Hornbech stiller sig selv et lignende spørgsmål i debatindlægget ”Hvorfor står vi så fast på retten til at håne og spotte profeten Muhammed? ”.

Ytringsfriheden er ikke nødvendigvis særligt signifikant i min hverdag, men det skal ikke misforstås – jeg er vild med den. At man kan sige hvad man vil uden man skal frygte en fængselstraf, eller endnu værre end det, er i sig selv jo ret fantastisk. Det er et middel i hverdagen, der på alle måder bliver brugt og er immigreret så meget i os, at der nogle gange ikke bliver lagt mærke til den. Efter min mening udnytter muhammedtegninger ytringsfriheden for blot at værne om den. En definition af udnytte hedder sig således ”bruge på en hensynsløs måde for at opfylde egne ønsker eller behov”. Mens ordet benytte er defineret ”drage nytte af”. Forstår man disse to ord på den måde er der gigantisk forskel. Benytter man ytringsfriheden må man være blandt de, der tager ytringsfriheden i brug, når de selv mener det er nødvendigt. Udnytter man den derimod, er man blandt de, som Peter Poulsen i sin digtsamling har beskrevet på følgende måde; ”For at værne mod ytringsfriheden/råber jeg røvhul efter min nabo/”. For mig og Rønn er det klart, at muhammedtegnerne udnytter ytringsfriheden i bogstavelig forstand, og det leder tilbage til Jeg gør det fordi jeg kan.