Jyllands-Posten publicerede i efteråret 2005 tolv tegninger af profeten Muhammed, som skulle illustrere en artikel om ytringsfrihed og selvcensur. Dernæst blev en af disse karikaturtegninger genoptrykt i februar 2008 af danske aviser. Disse to hændelser skabte store debatter og demonstrationer, heriblandt arrangerede Hizb ut-Tahrir en demonstration i februar 2008. De blev bl.a. kritiseret af SF’s formand Villy Søvndal, som ønskede et folkefærd med en demokratisk tankegang.
Tre dage efter Hizb ut-Tahrirs demonstration skriver Villy Søvndal et indlæg den 19. februar til Hizb ut-Tahrir og deres tilhængere i sin blog. Han indleder sin udmelding med en klar og pointeret meddelelse om, at Hizb ut-Tahrir og deres sympatisører ikke er velkomne i et moderne og demokratisk samfund som det danske. Deres ideologi bygger på udemokratiske vilkår såsom ulighed mellem køn og deres religiøse love Sharia, hvilket går i uoverensstemmelse med de danske principper. Deres formål om at gøre samfundet til et islamisk kalifat har ingen fremtidsudsigter i Danmark, da danskerne har fået nok af religiøs fundamentalisme. Derudover udtrykker formanden for SF, at alle de tilhængere der måtte være af partiet Hizb ut-Tahrir skulle anerkende demokratiets triumf.
De mennesker som er født og opvokset i et folkedemokratisk styre, har dermed fået alternativer og en frihed, som deres eget oprindelige hjemland ikke ville kunne havet givet. I sin blog opfordrer Villy Søvndal disse mennesker til at bruge deres intelligens til ikke at blive tilhænger af Hizb ut-Tahrir, og dermed anerkende demokratiets overtag.
Det er gratis at oprette en konto