“Jeg oplevede faktisk at det var rart at der kom én der har forstand og spurgte til vores vaner og hvad vi spiser og hvor vi spiser det osv., jeg har tænkt meget over det siden” citat mor B
Jeg har i den kliniske del af min uddannelse til sundhedsplejerske, mødt flere familier med overvægtige børn og har set, at det kan have store omkostninger både fysisk og psykisk for børnene og familien. Jeg har deltaget i 3 års besøg, hvor intentionen blandt andet er, at forebygge overvægtens opståen eller bremse en allerede opstået overvægt. Jeg er blevet nysgerrig på at undersøge, om det i 3 års besøget er muligt for sundhedsplejersken, at øge forældres handlekompetence og om dette forebygge overvægt hos barnet.
I følgende afsnit vil jeg præsentere problemstillingen yderligere.
2.0 Problemstilling
Jeg har valgt at belyse problemstillingen ud fra familiens, sundhedsplejerskens og samfundets perspektiv.
2.1 Familiens perspektiv
Overvægt er et globalt folkesundhedsproblem og omtales som fedmeepidemi (Ernæringsrådet 2003). I Danmark viser tal fra den Nationale Sundhedsprofil at 47,4% af den danske voksne befolkning er overvægtige og tallet er stigende (Sundhedsstyrelsen 2014a; Christensen et al 2012). Tal fra Databasen Børns Sundhed viser, at 11,8% børn er overvægtige og 2,3% børn er svært overvægtige ved indskolingen 2013/14 (Johansen & Glenstrup Lauemøller 2014). På landsplan viser tal fra Børnedatabasen at 9,2 % børn fra årgang 2006 er overvægtige og 2,4% er svært overvægtige ved indskolingen (Børnedatabasen).
Det er gratis at oprette en konto