Nogle gange når jeg ligger i min seng om aftenen, kan jeg ikke falde i søvn. Det er fordi jeg tænker for meget, siger min mor. Det er måske rigtigt nok. Jeg tænker på næsten alt, der overhovedet kan tænkes over. Min familie, venner, skolen og mine lektier. Men den ting som fylder mit hoved, mest er døden. Ja, døden tænker jeg meget over.
Døden den mest forfærdelige og lumske ting. Man ved aldrig hvornår ens tid er kommet. Vi bestemmer ikke selv, over den slags. Det kan være at den kommer i morgen, eller måske når jeg at fylde 100 år. Det skræmmer mig, at jeg ikke ved hvornår jeg skal herfra. Væk fra denne verden. Men alligevel, vil jeg heller ikke have at os mennesker, kender vores skæbner. Hvad hvis vi gjorde? Hvis vi fik at vide, at vi ville blive kørt ned af en lastbil, ville vi så ikke forsøge at stoppe det? Hvis folk forsøger at ændre deres skæbne, bliver der måske total kaos, her i verden. Alt ville gå galt. Måske ville der ske det samme, som i fortællingen om Noahs ark. Gud ville oversvømme os alle, kun vælge en som var det bedste menneske, og lade personen overleve.
Det er gratis at oprette en konto