I Danmark har vi parlamentarisk demokrati med et kongeligt statsoverhoved. Dette kan man kalde ”indskrænket kongedømme” eller ”konstitutionelt demokrati”. Danmarks er verdens ældste monarki.
I Danamark har vi indirekte demokrati, da vi vælger en flok, som vedtager de nye love. I lande som Schweitz skal de stemme om alle lovene, så der er der direkte demokrati.
Alle love i Danmark skal skrives under af dronningen. Dronningen kan selvfølgelig godt nægte at skrive under, men ved dette vil hun blive afskrevet som dronning. Det danske folkestyre bygger på 1700-tallet meninger om, at alle mennesker er født som lige og har dermed alle ret til at deltage i valg, og dermed være en del af et demokrati.
Loven om den frie valgret blev skrevet i grundloven fra 1849.
Valg til folketinget i Danmark finder sted mindst hvert fjerde år, men statsministeren har altid mulighed for at udskrive valg. Valgretsalderen er 18 år, og det har den været siden 1978.
En del af demokratiet i Danmark er magtens tredeling. Den består af tre dele: Den dømmende, den lovgivende og den udøvende. Den dømmende er domstolen der dømmer folk der har overtrådt loven, den lovgivende er folketinget der vedtager love, mens den udøvende er regeringen der udføre lovgivningen.
Det er gratis at oprette en konto