Regeringsdannelse: At tælle til 90

I det følgende tages der udgangspunkt i regeringens dannelse. Regeringsdannelse i Danmark undersøges ved at inddrage faglig viden fra bogen Luk samfundet op! samt inddragelse af samfundsfaglige modeller, der fortæller om hhv. fler- og mindretalsregeringer, den parlamentariske styringskæde og magtens tredeling. Tallet 90 fremhæves tydeligt, da dette er en vigtig faktor, for hvordan og hvorledes en regering dannes. Derudover inddrages DR1’s drama- og fiktionsserie Borgen (afsnit 1 og 2) undervejs. Borgens første afsnit handler om, hvordan en regering dannes og hvilke aktører, der er vigtige for udfaldet af regeringsdannelsen.

De danske statsborgere vælger, hvem der skal sidde i Folketinget. De stemmer altså på de kandidater, som skal repræsentere deres holdninger. Dette kaldes repræsentativt demokrati, og dette er det danske demokrati i dag. Efter et valg, som sker hver fjerde år, igangsættes regeringens dannelse. Der skal først og fremmest findes en forhandlingsleder, som skal have et flertal af stemmer fra politiske mandater. Forhandlingslederens opgave er, at danne en regering og uddele ministerposter. Forhandlingslederen bliver valgt gennem dronningerunden, hvor dronningen udpeger den nye forhandlingsleder ud fra hvilken kandidat, der har den bredeste opbakning hos de nye folketingsmedlemmer. Når forhandlingslederen er valgt, går forhandlingerne i gang. Forhandlingslederen skal nu uddelegere ministerposter til mandaterne fra andre partier. Oftest påtager forhandlingslederen sig selv posten som statsminister. At forhandlingslederen skal uddele ministerposterne, kan volde store problemer, da fordelingen af ministerposter er afgørende for, hvor mange der vil støtte op om forhandlingslederen, som statsminister. Her er tallet 90 relevant at inddrage. Ministerposterene skal uddeles strategisk, sådan at flest mulige, er tilfredse med deres rolle i regeringen. Hvis nogle er utilfreds, afgiver de ikke deres stemme til forhandlingslederen, da deres muligheder for indflydelse i regeringen eventuelt er større og bedre andetsteds. Forhandlingslederens mål er ofte at blive statsminister. Derfor er det vigtig at kunne tælle til 90 mandater, da dette er flertallet. I Borgens andet afsnit ses det tydelig, hvordan dronningerunden forløber, samt hvordan regeringen dannes efterfølgende.