Ordet demokrati stammer fra græsk, og er en sammentrækning af ordet demos der betyder ”folket”, og kratein der betyder ”herske”. I et demokrati bestemmer alle på lige fod med hinanden. I Danmark har vi et konstitutionelt monarki, det betyder at kongehuset er underlagt den danske grundlov. Hvilket altså vil sige at kongehuset kun har den magt grundloven giver dem. I grundlovens § 3 står der:” den lovgivende magt er hos kongen og folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen”. Det kunne umiddelbart lyde som om at kongen er meget magtfuld, men i praksis betyder det bare at kongen skal underskrive lovene, efter folketinget har vedtaget dem. I Danmark har vi et repræsentativt demokrati, hvor vi vælger et folketing til at bestemme for os, da det er praktisk umuligt at alle borgere i landet skal være med til at bestemme alting. Vi vælger folketinget ved et stort valg, med forudgående valgkamp. Alle folk over 18 år og med dansk statsborgerskab kan stemme. For at et parti kan stille op til folketingsvalg skal det have ca.22.000 underskrifter, som er det der svarer til et mandat i folketinget. Det er ikke helt det samme hvis man skal stille op som en person, så skal man ikke have så mange, fordi man kun stiller op i en kreds (det kommer jeg ind på senere). Der er en spærreregel som hedder at, hvis et parti skal sidde i folketinget skal det have 2 % af stemmerne, ved et folketingsvalg. Den regel gælder ikke hvis man stiller op som en person, så er det nok at have et mandat. Inde i folketinget sidder der en masse politikere (helt præcist 179, 175 er valgt i Danmark, 2 er valgt på Færøerne og 2 er valgt på grønland) som næste alle er medlemmer af et parti (der har en gang i nyere tid, været et medlem som ikke var i noget parti, det kaldes også en løsgænger). Politikerne har til job at vedtage og komme med nye lovforslag eller lov ændringer, og de skal kontrollere regeringen, desuden skal de udpege den nye regering efter et folketingsvalg.
Det er gratis at oprette en konto