Det er ikke altid lige let at være næsten 16 år. Det er faktisk temmelig svært til tider. Folk forventer meget af en. I hvert fald dine forældre. Du vil gerne være voksen, men du vil også gerne være et barn. Du vil gerne have ansvar, men alligevel ikke helt. Man vil gerne kunne passe sig selv. Kunne tage sine egne beslutninger, men man vil også godt redes, når det hele brænder på. Hvorfor er det hele så svært? Jeg ville ønske, jeg bare kunne grave mig langt ned i en hule, gemme mig til stormen har lagt sig. Det kan man bare ikke. Man skal gå stormen i møde, være stærk og stå fast. Det er kun de stærke, der kommer igennem uden nogle skrammer. – Udenpå, samt inden i.
Jeg var ikke en af de stærke. Eller, jeg var stærk i starten. Det første lange stykke tid havde jeg alt det, som jeg behøvede. Venner, familie og drengene kunne lide mig. De andre misundte mig lidt. Jeg nød det, kunne virkelig lide at jeg var noget. Ja, her sidder jeg ved mit skrivebord og kigger ud. Jeg burde egentlig sidde og lave lektier, men kan ikke rigtig komme i gang. Sidder og kigger på min nabos dreng, der løber rundt udenfor. Han må være omkring de 7 år, hvilke problemer har han mon? Ingen, går jeg ud fra. Det er alt for let at være lille. Han løber derude og spiller fodbold med sig selv. Han behøver ingen venner for at have det sjovt. Når han løber ind i solens stråler, kan man se det røde hår glimte. Det er meget rødt, halv langt og så har han en lille opstoppertud fyldt med fregner. Jeg tror, han bliver en flot dreng engang. Du ved, sådan en alle pigerne vil løbe efter.
Det er gratis at oprette en konto