Kathrine havde lige set drengene fra hendes årgang spille fodbold. Hun var på vej ned til stranden, med sine veninder. Hun var i godt humør, sådan så det i hvert fald ud. Hun var en af dem, hun var en af de smukke piger. Hendes hår var langt og lavede de flotteste slangekrøller og det var lyst som solens stråler. Hendes øjne var blå, og skinnede som diamanter når hun grinte. Hendes tænder var perfekt, og hendes læber var tilpas røde ligesom hendes kinder. Hun skulle ikke gøre meget for at få den opmærksomhed, som alle gerne ville have.
Kathrine mente ikke selv at hun var den perfekte pige, men hun vidste godt at det var sådan at folk betragtede hende. Hun vidste i hvert fald også noget som de andre ikke vidste om hende.
Hun var ikke meget for at lyve, hun mente at det var dumt at lyve. Hun kunne ikke fordrage folk som løj. Det pinte hende hver dag, at skulle stikke en hvid løjen til sine veninder når de spurgte ind til hendes familie. Men det var blevet en daglig rutine for hende.
Hun gik, snakkede og fjantede med hendes veninder. Hendes telefon ringede og hun grinte lidt for sig selv ”Ja hallo det er Kathrine!”, sagde hun, imens hun med små skridt gik over til et træ. Hun prøvede at være en smule seriøs efter snakken med pigerne.
Det er gratis at oprette en konto