Alle kender det, hvor man føler sig godt tilpas. Det kan være hvis du har været ude at løbe, hvis du har fået en god karakter i skolen, eller noget helt tredje. En ting som ikke ret mange danskere, eller i det hele taget i Europa kender til, er den gode samvittighed som man får i kroppen, når man har gjort en god gerning. Jeg var 15 år gammel. Det var jul og tiden hvor mor og far skulle have en julegave. Jeg havde ikke lavet noget kreativt i skolen, som jeg plejede, så jeg havde ingen gave. Jeg besøgte min farmor og farfar, for at de eventuelt kunne hjælpe mig med at lave noget, men de havde helt andre tanker. De kom med den idé, at vi skulle købe et træ og en ged i Afrika, for at gøre en god gerning i verden. Vi blev enige om at gøre det, og gik på Unicefs hjemmeside, for at få mere af vide. Det endte så med at vi købte et træ og en ged. Jeg havde gjort noget lignende som Frederikke Bang Løppke, nemlig at ligge et lille kort under juletræet, hvorpå der var et billede af henholdsvis en ged og et træ. Da mine forældre så åbnede kortet fortalte jeg så, hvad det gik ud på. Det er ikke glæde ved at få, men glæden ved at give. Samvittigheden du går rundt med i kroppen, når du har givet noget, er bestemt en rigtig rar følelse. Noget af det bedre i livet. Jeg valgte dengang at give mine forældre gaven, fordi mine forældre altid har været de personer, som bare skippede væk fra f. eks reklamen med mennesker, dyr eller lignede i nød. Dette vil jeg gerne have lavet om på og derfor udrykkede jeg det ved hjælp af en gave, i stedet for at sige det. Jeg ved at mine forældre ikke er de eneste i Danmark som ikke sætter pris på at hjælpe, selvom vi i Danmark er det land, hvor økonomien er i orden, hos de fleste. Efter min mening er det noget, som vi mennesker burde lave om på. Jeg ved, at ethvert menneske vil føle en god samvittighed, når de har hjulpet andre mennesker. Det er en følelse vi alle får. Det er overhovedet ikke det samme, som den sweater du gav til mormor, eller den kontorstol far fik i julegave. De aftener, hvor der f. eks er indsamling til Afrika, eller lignende. Sidder vi samlet og giver de 25 kroner, som man nu kan donerer over sin mobil. Det er småpenge, men selv en halvtreds øre vil hjælpe de fattige. Gaven har bestemt hjulpet mine forældre. Deres holdning angående at donere penge de fattige børn i Afrika er blevet ændret fra ”Med de små beløb vi giver, sker der ingen forandringer” til ”Vi ved at vi gør en forskel, og at vi reder mindst 5 børn for hver 50kr vi donere”. Vi får stadig mails fra Unicef, hvor de blandt andet kommer med gode tilbud og hele tiden holder os informeret om katastrofer rundt om i verden.
Det er gratis at oprette en konto