1 / 6 sider - klik for at bladre

Stormen på Dybbøl: 2. Slesvigske krig

  • Historie
  • 9. klasse
  • Afleveret til 10
  • 6 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Stormen på Dybbøl: 2. Slesvigske krig er en historie-opgave til 9. klasse, afleveret til karakteren 10. Fylder 6 sider (1.793 ord, ca. 8 min. læsning) og blev publiceret 13. januar 2016.

En dybdegående redegørelse for Stormen på Dybbøl i 1864, der dækker optakten med Treårskrigen og aftalerne fra 1851-52. Opgaven beskriver slagets forløb, de militære strategier og diskuterer årsagerne til Danmarks nederlag, herunder våbenteknologi og krigsstrategi. Den giver et historisk overblik over en afgørende periode i dansk historie.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Solid historisk redegørelse for Stormen på Dybbøl med god struktur og detaljeret gennemgang af optakt, forløb og årsager til nederlaget. Værdifuld for andre elever.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
10
Fuldstændighed
10
  • 1864
  • 2. slesvigske krig
  • dannevirke
  • dansk historie
  • militærstrategi
  • novemberforfatningen
  • preussen
  • slesvig-holsten
  • stormen på dybbøl
  • treårskrigen

De fleste kender til slaget ved Dybbøl i 1864, hvor Danmark mistede hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg til preusserne (fra den tyske delstat Preussen) og østrigerne - se billede for overblik. Et Hertugdømme er et landområde der styres af en Hertug, men er underlagt en højere fyrste eller konge (eks. var hertugdømmet Slesvig indtil 1864 underlagt det danske kongerige).

Indledning

Alle hertugdømmerne havde været under Danmarks kongerige, men både i Holsten og Lauenborg snakkede de tysk og begge var en del af den løse sammenslutning af tyske stater: ”Det tyske forbund.” Slesvig var dog blandet af både dansk og tysk.

I Danmark betragtedes Slesvig som gammelt dansk land, så da grundloven blev indført i 1849 forsøgte danskerne at indlemme Slesvig i denne, men det ønskede Holsten ikke. Holsten mente at Slesvig og Holsten havde en historisk forbindelse sammen og at derfor ikke måtte adskilles.

Dette lagde op til treårskrigen og derefter også Stormen på Dybbøl.

Optakt til slaget

1. Slesvigske krig - Treårskrigen

Fra 1848 - 50 var en krig mellem Danmark og en slesvig-holstensk oprørshær. Danmark ville have, at den nye ”Junigrundloven” (grundloven) skulle gælde for både kongeriget Danmark og hertugdømmet Slesvig. De slesvig-holstenske oprørere ønskede derimod et samlet Slesvig-Holsten, der skulle være medlem af ”Det Tyske Forbund.” Slesvig-holstenerne blev under krigen flere gange støttet af Preussen og Det Tyske Forbund, men det ønskede de europæiske stormagter ikke og tvang dem til at gå ud af krigen, og Danmark besejrede herefter den slesvig-holstenske oprørshær. Men selvom Danmark endte som officielle vindere af krigen, havde de stadig 2 grundlæggende problemer: Selvom Danmark på papiret havde vundet både Slesvig og Holsten havde de tyske forbundstropper kontrol over Holsten. Og udover det havde den danske konge, Frederik 7. ingen arvinger og kongeslægten var derfor i fare for at uddø. Derfor kunne Danmark ikke rigtigt betragte sig som vinder og havde ingen reel magt over de vundne hertugdømmer.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver