1 Treårskrigen 1848-50 havde ikke bragt en afgørelse på det slesvigske spørgsmål, og i 1864 trak det endnu engang op til krig. Men hvor styrkeforholdet i den første krig havde været nogenlunde jævnbyrdigt, stod Danmark denne gang overfor en talmæssigt langt overlegen fjende med bedre udrustning og bedre uddannelse.
2 Det tyske Forbund (Forbundsrådet) besluttede den 7. december 1863 som reaktion på den danske novemberforfatning, der var i strid med aftaler indgået i London i 1851-52, at foretage en eksekution (gennemtvinge Det tyske Forbunds vilje) i Holsten og Lauenburg med en forbundsstyrke bestående af østrigske, preussiske, sachsiske og hannoveranske tropper.
3 Efter de første kampe foran Danevirkestillingen står det klart for den danske overkomando, at stillingen ikke kan holdes. Den danske øverstbefalende general Christian Julius de Meza indkalder derfor til krigsråd den 4. februar om aftenen. De forsamlede højtstående officerer beslutter efter 5 timers intenst møde at opgive Danevirkestillingen. Tilbagetrækningen indledes den følgende dag, og om aftenen forlader de sidste danske tropper Danevirke.
4 og 5 Ved angrebet mod stillingen tager de preussiske styrker en del danske fanger, bla. Fordi den danske forpostlinie er dårligt opstillet. De preussiske styrker trækker sig efter angrebet tilbage. Angrebet gentages den 22. februar med endnu større succes. Danskerne mister her 382 mand deraf er 242 usårede fangne - 85 af disse er dog sandsynligvis deserterede slesvigere. Til sammenligning mistede preusserne ved kampen kun 37 mand!
Det er gratis at oprette en konto