Udkanten af en stor skov, boede der engang en brændehugger med sin kone og deres eneste barn, en lille pige på 3 år. De var så fattige, at de ikke havde det daglige brød og blev kaldt for nogle fattige kirkerotter inde i landsbyen.
En morgen gik brændehuggeren dybt bedrøvet ind i skoven til sit arbejde. Han huggede og huggede, men så hørte han en lyd og i det samme så han en bjørn stå for sig. Brændehuggeren fik et kæmpe chok og løb for livet, væk fra bjørnen… ”bare rolig”, sagde bjørnen. ”jeg er altså ikke farlig”. ”jeg er Nathon”, sagde hun til ham. ”du er fattig og familie med. Bring mig dit barn, så vil jeg tage det med mig og være en mor for det.”
Brændehuggeren hentede sin lille pige og forærede bjørnen sit et og alt, for at håbe på, at barnet ville få et lykkeligt liv uden fattigdom. Derefter forsvandt bjørnen og pigen ind i skoven, der havde hun det dejligt, spiste kager og drak sødmælk.
Da hun var 14 år gammel, sagde bjørnen til hende ”jeg skal på en lang rejse nu, så du må passe godt på dig selv indtil da og lov mig, at du ikke forlader hulen, og slet ikke tænke på at nærme dig udkanten af skoven. – det lovede pigen så og så forsvandt bjørnen.
Det er gratis at oprette en konto