Rødhætte: Omskrivning af eventyret

Engang for længe siden levede der en pige, som blev kaldt for rødhætte. Hun boede sammen med sin mor ude i en øde skov. Skoven havde ikke altid været øde. Hendes bedstemor havde engang fortalt om små alfekonger, dronninger, prinser og prinsesser og et slot så lå gemt et sted midt i skoven, Men et kæmpe uhyre havde skræmt dem væk, og de små alfer havde aldrig vist sig i skoven mere. Det eneste som levede i skoven nu, var dyr, blomster, træer og selvfølgelig rødhætte og hendes mor. Rødhætte havde en mærkelig drøm om at blive prinsesse. Hun ville så gerne have mange flotte kjoler, hatte og sko. Det eneste tøj rædhætte faktisk havde, var en lille hvid og slidt kjole og en rødstrikket hue, som hendes bedste mor engang havde lavet til hende, som også var grunden til at hun blev kaldt for rødhætte. En dag sendte hendes mor hende ud på en lang rejse for at besøge hendes syge bedstemor, som boede i den anden ende af kongeriget. Med sig gav hendes mor hende en stor proppet taske fyldt med mad i til rejsen. Men i tasken havde hendes mor også lagt 3 magiske ting. Nemlig en magisk kniv, et magisk sværd og et magisk skjold, som hendes mor vidste hun ville få brug for på den lange rejse. Rødhætte begav sig så af sted. Hun gik og hun gik lige indtil at det begyndte at blive et ordentligt uvejr. Det regnede, lynede, tordnede og stormede. Hun vendte og drejede sig for at finde et sted hun kunne søge ly for natten over, hvor hun pludselig ude i horisonten kunne se en lille forladt gård. Rødhætte løb alt hvad hun kunne hen til den forladte går, men da rødhætte prøvede at åbne den store lade dør ind til laden lød en hæs stemme. ”Hvem vover at gå igennem den hellige lade dør?” Rødhætte svarede med en lidt klinger stemme ”Ehm, det er mig, mig rødhætte” Den hæse stemme lød igen ”Ha, havde du tænkt dig at du bare sådan kunne gå igennem døren ude at gøre dig fortjent til det” Rødhætte svarede ”jamen, der er jo et ordentligt uvejr, hvis jeg bliver her ude bliver jeg drivvåd, og kommer til at fryse. Er der ikke en måde jeg kan gøre mig fortjent til at komme ind på?” Den hæse stemme lød endnu engang ”Tjo, der er da noget som du kan gøre, men det kan en lille pige af et svans at være som dig da ikke gennemføre” Rødhætte afbrød med en vred stemme ”Jeg vil gøre alt for ikke at skal blive her ude i regnen” Den hæse stemme svarede ”Okay hør godt efter. Som du kan se i døren er der et nøglehul, så der er selvfølgelig også en nøgle som passer til. Men nøglen bliver bevogtet af en trehoved hund. Du kan finde hunden for enden af den 6 kilometer lange sti. Held og lykke” Rødhætte fik en lammelse af frygt, og spurgte ”Er der virkelig ikke en anden måde at komme ind på?” Men den hæse stemme svarede ikke mere. Rødhætte Tog igen i ladeportens håndtag, men den åbnede ikke. Et kæmpe lyn slog ned, og rødhætte indså at hvis hun ikke besejrede den 3 hovedet hund, ville hun dø efter en hel nat med det uvejr. Hun skyndte sig ned af den 6 kilometer lange sti med en frygt af, at hun aldrig ville vende tilbage. Efter et stykke tid kunne hun høre en mærkelig væsen. Lyden blev højere og højere jo nemmere hun kom imod enden af stien, og til sidst kunne hun se den 3 hovedet hund. Rødhætte kunne ikke tro sine egne øjne. Hunden var jo enorm. Rødhætte prøvede at finde en løsning på hvordan hun skulle besejre hunden, og kom på den idé at hun kunne give den alt hendes med som var i den store taske. Rødhætte tog et kartoffel og kastede den lige i hovedet på hunden. Hunden vågnede med et spjæt, og idét den åbnede øjnede øjnene brølede den så voldsomt at selv træerne blev bange, og gemte sig. Rødhætte blev skrækslagende. Hun tog nu en gulerod og kastede efter hunden, men hunden gad ikke æde den. Hunden gik nærmere og nærmere, og rødhætte blev mere skrækslagende for hvert skidt den gik. Da rødhætte havde kastet det sidste stykke mad, opdagede hun de 3 magiske ting. Hun undrede sig over hvordan de mon var endt der. Hun tog det magiske sværd, og så skete der noget mærkeligt. Da hun tog sværdet i hånden kunne hun ikke mærke sin frygt mere. Og uden at vide det borede hun sværdet igennem hundens hals. Rødhætte var chorkeret, hvordan kunne det lade sig gøre tænkte hun. Hun tog nøglen som hang om hundens hals, og skyndte sig at løbe tilbage til laden med et smil på læben. Da rødhætte satte nøglen i ladeporten forvandlede den forladte gård og lade sig til et helt ubeskrivelig smukt og stort slot. Og mærkeligt nok stoppede uvejret. Rødhætte åbnede hoveddøren til slottet, og så en sværm af små alfer. En lidt større alf med krone og kappe trådte imod rødhætte og sagde ”Tak fordi at du besejrede den 3 hovedet hund. Vi har været plaget af uhyret i over hundrede år. Og som tak for at du besejrede uhyret får du det halve kongerige, og min ældste søn. Rødhætte blev meget glad, for hendes største drøm var nu gået i opfyldelse. Bedstemoderen og moderen flyttede med ind på slottet, og de levede lykkeligt til deres dages ende.